ARTIKLER


Så skal dansk økonomi overvåges fra Bruxelles

Nye skærpede krav på central styring af alle EU-landes økonomiske politik. Kravene er hemmelige i Bruxelles, men er blevet tilgængelige i København.
Af STAFFAN DAHLLÖF
3. november 2011

 

På trods af at både den ny, og den forrige, regering står bag Danmarks deltagelse i Europluspagten, - en politisk aftale for øget økonomisk styring - og på trods af, at Danmark har bundet kronen tæt op ad euroen, så får danske lønmodtager et lidt større frirum for lønstigninger end lønmodtagere i eurolandende.

Fordi Danmark vil kunne føre en anden valutapolitik, hvis man ville, får danske lønomkostninger lov til at stige med 12 procent over tre år, inden Kommissionen rykker regeringen i øret. Det er noget mere end de 9 procent over tre år som skal gælde for eurolandene.

Det fremgår af oplægget til en ny måde at overvåge og styre alle de 27 EU-landes økonomiske politik på.

Fortolkningen, at Danmark ikke betragtes som et euroland i den her sammenhæng, bliver lavet i kulisserne, men er ikke noget som embedsmændene vil lægge navne til.

Den tidligere finansminister Claus Hjort Frederiksen (Venstre) havde ikke nogen mening i den sag, da han i foråret blev spurgt af NOTAT.

Hans efterfølgere i EU-sammenhæng Margrethe Vestager (RV), får lejlighed at udvikle sin fortolkning på Europaudvalgets møde den 4. november.

Ti nye forhold
Mens Grækenland bliver sat under direkte administration af EU og valutafonden IMF, så skal alle andre også have deres økonomiske politik vejet og vurderet i Bruxelles.

En liste ("scoareboard") over ti konkrete forhold ("makroøkonomiske indikatorer") med bestemte grænser ("tærskelværdier"), står på dagsordnen, når Margrethe Vestager mødes med de andre landes finans- og/eller økonomiministre på tirsdag den 8. november.

Listen er udarbejdet af Kommissionen. Ministrenes rolle bliver at "endossere" (sætte sine navne under) Kommissionens forslag.

Listen er hidtil blevet holdt hemmelig i Bruxelles på trods af, at den vil blive en del af en samlet lovpakke med seks tiltag for økonomisk styring, kaldt "sixpack" og på trods af, at love i sagens natur er nødt til at være kendte, hvis de skal kunne overholdes.

Sendt til Folketinget
NOTAT har bedt Ministerrådets sekretariat om aktindsigt i listen, som er noteret i rådets dokumentregister, men den udleveres ikke fra sekretariatet inden den endelige beslutning er truffet.

Men Folketingets Europaudvalg har fået tilsendt en oversættelse, hvor det fremgår, hvordan den nye overvågning er tænkt at fungere.

Forsøgene til styring af de enkelte medlemslandes økonomiske politik har hidtil kun været hængt op på overholdelsen af to forhold - et budgetunderskud på højest 3 procent af BNP og en statsgæld på højest 60 procent af BNP.

De to forhold gælder stadig - om end det kniber stærkt med overholdelsen.

Men som noget nyt skal alle EU-lande nu også vurderes på blandt andet lønudvikling betalingsbalance, eksportmarkedsandele, arbejdsløshed og udviklingen af boligpriser - se den komplette liste nedenfor.

Hensyn til Tyskland
Nogle af de nye indikatorer har haft en mere vanskelig fødsel end andre, på grund af deres politiske følsomhed.

  • Såvel overskud som underskud på betalingsbalancen (ikke at forveksle med budgetunderskud) er kommet med på listen på trods af tysk modstand. Den tyske eksportøkonomi har i flere år givet et betragteligt overskud. Det er fint for Tyskland men et problem for andre lande, som har tabt i konkurrenceevne. Tyskland har dog fået et tydeligt fingeraftryk i det at landene godt må have et betalingsbalanceoverskud på 6 procent, mens et underskud ikke må være større end 4 procent af BNP. I et tidligere udkast var grænserne 4 procent både for overskud og underskud.
  • Lønomkostninger må ikke overstige 9 procent over tre år for eurolandene, men 12 procent for landene med egen valuta. Danmark vil sandsynligvis blive betragtet som et ikke-euroland i den sammenhæng.
  • Udviklingen i arbejdsløshed, et sjældent brugt mål i EU-sammenhæng, fordi arbejdsløshed i følge den dominerende økonomipolitiske opfattelse er et symptom på andre ubalancer, og ikke noget som i sig selv skal udløse reaktioner.  Her har embedsmændene tilsyneladende bøjet sig for krav fra bland andet Europa-Parlamentet. Til gengæld er tærskelværdien på acceptabel arbejdsløshed sat ganske højt ­- arbejdsløsheden skal overstige 10 procent over en treårsperiode inden Kommissionen griber ind.

Det skal landene vurderes på:

  • Betalingsbalancen. Tilladt: 6 procents overskud og 4 procents underskud af BNP.
  • Nettoinvesteringsposition. Tilladt: -35 procent af BNP.
  • Eksportmarkedsandele. Tilladt: Tilbagegang med  - 6 procent over 5 år.
  • Enhedslønomkostninger. Tilladt: +9 procent for eurolande og +12 procent for ikke-eurolande over tre år.
  • Reale valutakurser baseret på et forbrugerprisindeks i forhold til 35 andre lande. Tilladt: +/- 5 procent for eurolandene, +/-11 procent for lande med egen valuta.
  • Udviklingen i ledighed. Tilladt: 10 procent over tre år.
  • Den private sektors gæld. Tilladt: 160 procent af BNP.
  • Den offentlige gæld. Tilladt: 60 procent af BNP. (Eksisterer i forvejen som eurokrav men skal også bruges som supplement til den private sektors gæld.)
  • Kreditgivning til den private sektor. Tilladt: 15 procent. af BNP.
  • Udviklingen i boligpriser. Tilladt: på +6 procent om året.

 

En udførligere officiel version af listen kan ses på siderne 34-35 i samlingsdokumentet fra Økonomi- og indenrigsministeriet.

Lande som overskrider nogen af indikatorerne kan i den sidste ende komme at straffes med bøder. Kun eurolande kan straffes direkte, men ikke-eurolande vil kunne straffes ved indefrosne EU-bidrag. Mekanismerne for den slags straffe er ikke besluttede endnu.

Her ville Danmark blive underkendt:
Hvis de foreslåede indikatorer var blevet brugt i de seneste ti år ville Danmark var blevet "underkendt" ikke færre end 25 gange. Det viser en sammenstilling af Finansministeriet fra april i år:

Danmark tabte eksportandele i stor stil 2000, 2007 og 2008.

Lønstigningtakten (set i en treårsperiode) blev alt for høj i 2008 og 2009.

Boligpriserne steg for meget i 2004, 2005 og 2006.

Udlåningen til den private sektor overskred grænserne 2000, 2001, og 2004-2008.

Og endelig er det den private sektors gæld i forhold til BNP. Her ville Danmark have fået underkendt hvert eneste år fra 2000 til 2009.