NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
RIGA: På frihedspladsen i midten af Letlands hovedstad, Riga, strækker en gammel dame sine kobberarme 42 meter op i luften.
I hænderne holder hun tre stjerner, der repræsenterer Letlands tre gamle regioner: Vidzeme, Latgale og Courland. Statuen er letternes vigtigste symbol på frihed fra Sovjet.
Efter udsigten til velfærd i starten af det nye århundrede er de blevet slået tilbage til start af finanskrisen.
Og de skuffede forventninger lader sig vise. Den seneste af DNB Bankas månedlige undersøgelser viser, at hver tredje respondent er klar til at udvandre, fordi de ikke ser en fremtid i Letland.
"Folk er frustrerede. Krisen har ødelagt mange letters liv, og det har været svært for dem at gøre noget ved det," siger politolog Veita Kazoka, der arbejder for den politiske tænketank Providus.
"Vi er udmattede. Det er kun en halv joke, når vi siger, at sidste mand slukker lyset i lufthavnen, for det er svært at leve af den løn, vi får her," siger Agris Suna, som vi skal møde i den første artikel i serien: Sidste mand slukker lyset i lufthavnen.
Det handler om Letland, især om letterne og om, hvordan de 20 år efter deres uafhængighed, en finanskrise klogere kæmper med at komme på fode igen.
Den første artikel i rækken er Den lettiske model
Artiklerne er skrevet af Emil Fibiger Pedersen, der er nyuddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Artiklerne er resultatet af en 12 dages lang researchtur til Letland med det formål at undersøge effekterne af finanskrisen. Letlands krisehistorie er den mest ekstreme i Europa, og alligevel har ingen danske medier rigtig rørt ved den.