NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Eurolande kan tillade sig øgede lønomkostninger med 9 procent set over en treårig periode. Lande uden euro kan tillade sig en stigning med 12 procent, fordi deres valutakurser for manges vedkommende er flydende.
Disse tal fremgår af oplægget til "indikatorer" og "tærskelværdier" som var til diskussion i Folketingets Europaudvalg i eftermiddags, den 6. april.
De to begreber vil indgå i en kommende EU-lov om overvågning af makroøkonomiske ubalancer; et af seks lovforslag med hensigt at få indført en ny og strammet økonomisk styring af EU's medlemslande.
De seks forslag skal i følge planerne vedtages i juni.
Efter udvalgsmødet havde Claus Hjort Frederiksen ikke nogen bestemt mening om, hvorvidt Danmark skal regnes til eurogruppen - med strammere krav som følge - eller ej.
»Det ved jeg ikke, det må vi se på,« svarede ministeren på NOTAT's spørgsmål om sagen.
S på fastkurslinie
Socialdemokraternes Kim Mortensen var derimod ikke i tvivl: »Jeg synes, vi skal regnes med i den gruppe, som fører en fastkurspolitik, det er jo også det, vi gør.«
Men det vil så indebære en mindre plads til lønstigninger end hvis Danmark regnes til landene uden euro?
» Det forhold, at vi fører en fastkurspolitik er noget, som er en del af den proces, hvor lønnen forhandles mellem arbejdsmarkedets parter,« siger Kim Mortensen.
Udover tærskelværdier for lønstigninger indeholder forslaget tal og værdier på otte andre områder blandt andet for betalingsbalance, eksportmarkedsandele og udvikling af boligpriser.
På Europaudvalgets møde var der også stemning for, at arbejdsløshed skal med ind i overvågningen. Det var finansministeren ikke meget for, da han mente, at arbejdsløshed vil være resultatet af økonomiske ubalancer, ikke en ubalance i sig selv.
»Men jeg vil ikke være imod, at det kommer med, jeg tager til diskussionen i ministerrådet med åbent sind,« sagde Hjort Frederiksen, efter gentagne opfordringer fra S, SF og RV. Han havde til gengæld ingen problemer med at lade en overvågning af den finansielle sektor blive en indikator.
Overvågning af økonomiske ubalancer og de andre fem lovforslag skal også behandles i EU-parlamentet. Der er muligvis et flertal i Parlamentet for at udvide antallet af indikatorer til også at omfatte arbejdsløshed og eventuelt indkomstfordeling i landene. De seks lovforslag står på dagsordnen for et uformelt møde mellem EU's finansministre i Budapest den 8. april, da det er Ungarn, som er forårets formandsland i EU.
Op til det møde taler den ungarske finans- og skatteminister András Kármán om lovpakkens historiske betydning, fordi den vil skabe den anden - og den manglende - søjle i Den Økonomiske og Monetære Union:
»Lovpakken begrænser helt klart mulighederne for en selvstændig national økonomisk politik, og så længe spørgsmålet ikke var umiddelbart forestående nødvendigt blev den nationale ført uden disciplin og restriktioner. Krisen i Grækenland åbnede politikernes øjne for behovet af betydelige fremskridt på dette område,« siger Kármán.
Læs mere: Notat fra Finansministeriet om de foreslåede indikatorer og tærskelværdier