ARTIKLER


Svensk nej til EU's lønpagt

Sveriges statsminister Frederik Reinfeldt regner med at sige nej til svensk deltagelse i den ny Europagt. Et flertal i den svenske Riksdag, og den svenske fagbevægelse vil ikke have EU-indblanding i overenskomstsystemet.
Af Staffan Dahllöf
18. marts 2011

»Det er min vurdering at vi ikke får støtte nok i Riksdagen til at tilslutte os Europagten ved topmødet i næste uge,« sagde Sveriges statsminister Fredrik Reinfeldt (moderat, svarer til konservativ) i Riksdagens spørgetime på torsdagen.

Statsministeren konstaterede, at et flertal i Finansudvalget har sagt nej, og han regner ikke med, at det billede vil skifte de kommende dage. Selv om Reinfeldts besked ikke er et endeligt svar, så er det en kraftig markering af hvilken vej, vinden blæser.

Op til et eller flere afgørende møder med Riksdagens EU-nævn de kommende dage har svensk LO sammen med TCO (svarer til FTF) og SACO (svarer til AC) skrevet et brev til nævnet hvor man tager afstand fra forslaget om lov om "makroøkonomiske ubalancer" - et af de seks forslag som skal bane vej for en forstærket økonomisk styring i EU.

Skeptisk minister
Fagbevægelse mener også, at Sverige skal holde sig væk fra afgørelsen om en såkaldt Europagt - de nye regler om at løntilbageholdenhed, politisk styring af overenskomster og EU-styring af pension og efterløn.

"Medlemslandene skal tvinges at rette ind. For euro-landene foreslås et system med bøder i milliardklassen. Konsekvensen er, at EU vil kunne blande sig i den nationale løndannelse, og opfordre medlemslandende til at korrigere lønniveauer, en tanke vi bestemt afviser," står der blandt andet i brevet.

Men den kritik er den svenske fagbevægelse ikke alene om. Også den borgerlige regering er betænkelig. Finansminister Anders Borg, partifælle med statsministeren, sagde i sidste uge: »Det er meget centralt for os, at vores velfungerende løndannelse grundet overenskomster med arbejdsmarkedets parter kommer at bestå.« Den udtalelse henviser nu de faglige organisationer til.

Modstander tror på nej
I følge oplysninger til NOTAT har svenske forhandler i Bruxelles ikke fået nogen klar instruks om Sveriges holdning til Europagten, andet end at finansministeren er skeptisk.

Jonas Sjöstedt, medlem af EU-nævnet for Vänsterpartiet (svarer til SF) og tidligere medlem af EU-parlamentet mener, at det faglige udspil øger presset på det i forvejen EU-splittede socialdemokrater.

Det ser ud til at vi kan få et flertal imod deltagelse i Europagten, skrev Sjöstedt på sin blog nogle timer før statsministerens udmelding i Riksdagen.

»At tilslutte sig pagten ville være ensbetydende med at lade hånt om folkeafstemningen imod ØMU i 2003, fordi det var lige den centralt styrende økonomiske politik fra valutaunionen, som fik svenskerne til at stemme nej,« argumenterer han.

Ingen undtagelse, men...
Socialdemokraterne som er i færd med at vælge en ny partiledelse efter tabet i sidste års valg har hidtil holdt en lav profil. Den førende s-avis Aftonbladet anbefaler, at Sverige siger nej til deltagelse i Europagten.

Sverige har til forskel fra Danmark ikke nogen undtagelse fra at deltage i EU's valutaunion. Men så længe den svenske krone flyder frit i forhold til euroen opfylder Sverige ikke alle de formelle krav - konvergenskriterierne - til ØMU-deltagelse. Ved folkeafstemningen i 2003 stemte 55,9 procent nej og 42,0 procent ja til ØMU'en.

Læs mere: Brevet fra de faglige hovedorganisationer