NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Der er det tyske magasin Spiegel der bragte historien den 24.1.2011. For nok har Grækenland fået lån, der kan afhjælpe den øjeblikkelige krise, men de gælder kun til 2013, og som bladet skriver, tror ingen, at landet til den tid vil være i stand til at betale lånene tilbage.
Derfor søger man at finde en løsning, der kan hindre, at Grækenland - og andre truede eurolande - synker ned i kaos. Og ifølge bladet vil den gå ud på, at kreditorerne skal have et tilbud om at sælge deres tilgodehavender over for den græske stat for 65 procent af lånenes værdi. Kreditorerne kan godt sige nej, men så risikerer de at miste meget mere.
For at gennemføre denne proces, skal Grækenland have et nyt og billigere lån, der skal udstedes af det europæiske finansielle stabilitetsorgan EFSF, der også ydede det oprindelige lån.
Tanken afvises blankt af EFSF's direktør Klaus Regling, men Spiegel tror ikke på afvisningen. For Regling gennemførte selv i 1980'erne en tilsvarende løsning for Filippinerne, mens han var ansat i den internationale valutafond, IMF. Og operationen lykkedes.