46 danskere på sporet af lobbyisme

Alle siger, at EU er udemokratisk, fordi der mangler en kritisk offentlighed. Men hvad hvis den kom trillende i en bus?
Af Martin Mogensen og Ida Zidore
30. oktober 2012

REPORTAGE: Hvor tit har man ikke hørt, at danskerne er ligeglade med den enorme indflydelse, beslutningerne fra Bruxelles har på deres hverdag. At de hellere vil snakke rygekabiner og efterløn end eurokrise og transaktionsskatter. Og hvor stort et demokratisk problem, dét udgør.

EU er, hånden på hjertet, både "kedelig og udramatisk og konflikterne ikke voldsomme eller åbenlyse", skrev mediemanden Lasse Jensen for nylig i Dagbladet Information.

Men når 46 ganske almindelige borgere - uden særlig tilknytning til EU - betaler for at rejse til Bruxelles for at lære om lobbyisters indflydelse på de politiske beslutningsprocesser, kan man godt blive i tvivl om "åndelig dovenskab" er en helt fair diagnose af danskerne.

Det var dét, der skete en weekend i oktober. En bus fyldt med nysgerrige danskere trillede til den politiske hovedstad for at sætte lobbyismen under lup.

"Vi er med af ren nysgerrighed", fortæller Mogens Lauritsen fra Vejen. Måske det første skridt på vejen mod mere kritisk offentlighed?

Fra finanskommissær til lobbyist
På gruppens første dag i Bruxelles bliver de vist rundt i de magtfulde banklobby¬isters hovedkvarter af Yiorgos Vassalos fra vagthundorganisationen Corporate Europe Observatory.

Man rykker tættere sammen på fortorvet foran investeringsbanken BNY Mellon for at få alle detaljer med, da Vassalos fortæller om en tidligere EU-kommissær for finans, der nu selv er blevet lobbyist i banken. Nogle ryster på hovedet, mens andre trækker på skuldrene.

Rikke Windfred Velin, der er 30 år og til daglig studerer på RUC, er bare begejstret for få indblik:

"Jeg har i den grad fået bekræftet mit indtryk af, at Bruxelles er som en kæmpe organisme. Ved at se det fysisk får man en større forståelse for kulturen", siger hun.

Lobbyisme en karrieremæssig fordel
Efter den første dags byvandring får gruppens særligt interesserede igen udfordret deres billede af lobbyisme, da de mødes til et uformelt cafémøde lige ved Bruxelles' gamle børs med to danskere, der er ansat i EU-Parlamentet: Camilla Mikkelsen fra løsgængeren Anna Rosbach kontor, og Henrik Bang Andersen, der arbejder for Folkebevægelsens Søren Søndergaard.

Også de har en holdning at ytre om lobbyisme. For Camilla Mikkelsen var det en fordel, at hun startede sin Bruxelles-karriere i en lobbyvirksomhed og endte i Parlamentet.

"Det betyder jo, at jeg kan gå ind i jobbet uden at være så blåøjet. Nu ved jeg jo altid, at når jeg snakker med lobbyister, prøver de altid at fremhæve de gode ting. Det er jeg meget mere bevidst om nu".

Carl Christian Timmermann fra Odense lytter nysgerrigt med.

"Det er jo altså interessant at høre, hvordan det hele fungerer med lobbyister og så videre. Der har jo sneget sig så mange myter ind. Tingene er ikke så sort / hvide, som jeg troede. Man får flere nuancer af at være her", siger han, da Camilla Mikkelsen har forladt caféen.

Viden og lobbyisme går hånd i hånd
Nuancerne bliver ikke mindre udtalt på studieturens anden dag, da de 46 danskere bliver inviteret indenfor i EU-Kommissionens og EU-Parlamentets hellige haller.

Sikkerhedstjekket ved de store blankpolerede glasbygninger minder deltagerne om, at de nu er på vej ind i EU-systemets inderste kerne.

Deltagerne sluses igennem de dobbelte sikkerhedsdøre hos Den Danske Repræsentation, hvor Udenrigsministeriets talsmand, Carsten Sander Hansen, er mødt op for at fortælle om den danske stats arbejde i EU.

Da spørgsmålet falder på lobbyisme bliver det hurtigt klart, at man i Bruxelles typisk ikke deler den skepsis for lobbyisme, som deltagerne blev introduceret for af Yiorgos Vassalos. Tværtimod.

Både i Udenrigsministeriet og i Kommissionen betragtes lobbyisme som en måde at dele viden på.

"Lobbyisme er et begreb, der anvendes meget forskelligt i Bruxelles og uden for Bruxelles. I Bruxelles betragtes næsten al interaktion som lobbyisme, og der er ingen, der finder det problematisk, at man søger at overbevise hinanden om en sag på baggrund af gode argumenter", siger Carsten Sander Hansen.

Da gruppen besøger Kommissionen, går oplægsholder og konsulent fra Kommunernes Landsforening Birgit Yasdani Øbakke et skridt videre og konkluderer: "Jeg kan ikke se det store problem i, at folk udnytter deres viden og position til at fremme en politisk sag".

Et ikke ualmindeligt synspunkt i Bruxelles-boblen.

Lobbyister er Bruxelles' blodårer
Delegationen er nået til tærsklen af EU-Parlamentets enorme bygning, og dermed turens sidste møde med de mange sikkerhedsvagter. Det virker næsten symbolsk: Danskerne træder ind i et EU-system, som er lige så svært at få indblik i, som det er at forlade igen.

Indenfor venter EU-Parlamentarikerne Søren Søndergaard og Morten Løkkegaard med anekdoter om lobbyisme, politiske beslutningsprocesser og det daglige arbejde som folkevalgt ca. 1000 km syd for Danmark.

Søren Søndergaard er langt hen ad vejen kritisk overfor den måde, lobbyisme fungerer på i Bruxelles - mest fordi, der mangler gennemsigtighed for befolkningen. Som det ser ud nu, er der ingen krav om, at man som politiker skal melde, hvem man har været i kontakt med i forbindelse med en beslutning. Man burde lave et obligatorisk lobbyregister, mener Søndergaard.

"EU's organer og agenturer er fyldt med lobbyister for store kapitalinteresser. Det er måske også en del af forklaringen på den politik, som EU fører", siger han.

Løkkegaard, der sidder i den liberale gruppe i EU-Parlamentet, synes et obligatorisk lobbyregister lyder som en dårlig ide, fordi den bureaukratiske arbejdsbyrde ville være for stor. Han er også uenig i kritikken af lobbyisme som sådan.

"Hvis man er hernede med den primitive betragtning, at lobbyister er sådan nogle, der lusker rundt og manipulerer med politikerne, så er man i bedste fald naiv. Lobbyister er blodårene, der leder information rundt. Jeg får stort set al min viden fra lobbyister", siger han til deltagerne.

Det handler om indtryk
Selvom de to MEP'eres holdning til EU ligger oceaner fra hinanden, er de fælles om deres begejstring for, at danskerne gider rejse helt herned for at lære om systemet.

"At mødes med grupper som jer er noget, vi prioriterer højt, fordi det er vigtigt med dialog. Jeg siger aldrig nej til den slags møder. Det er tydeligt, at de, der kommer herned, får et helt andet indtryk af EU end de, der aldrig gør. Og det er indtrykket, det handler om", siger Venstre-manden.

Det samme budskab lyder fra Rikke Windfred Velin på vej hjem i bussen:

"Det var noget helt andet end at læse om lobbyisme i bøgerne", konkluderer hun.

Oplysningsforbundet DEO arrangerer årligt 2-3 ture til Bruxelles og Strasbourg, der normalt varer 3-5 dage. Prisen er fra 1600 kroner inklusiv transport og overnatning. Læs mere på deo.dk