Alle vil have mere, ingen vil betale

Hvis det ikke var for Eurokrisen, ville det helt store slagsmål lige nu stå om EU’s kommende langtidsbudget. Det slagsmål er nu skubbet lidt længere frem, selvom væsentlige forhandlinger stadig vil finde sted under det danske EU-formandskab.
Af Staffan Dahllöf
13. april 2012

Den tidligere VK-regering var forholdsvis klar i mælet:

»Det er ikke rimeligt, at Danmark skal bidrage til andre velstående landes rabatter uden selv at få en. Regeringen finder det videre afgørende at fastholde medlemslandenes eneret til skatteopkrævning.«

Sådan lød beskeden fra Finansministeriet i juni, dengang ministeren hed Claus Hjort Frederiksen (V).

Den grundholdning har S-SF-RV-regeringen stort set overtaget.

Oveni har den nye finansminister Bjarne Corydon (S) slået fast, at EU's budget for perioden 2014-2020 »ikke bør stige i reale termer.«

Danmark, kommende formandsland, siger dermed nej til tre grundpiller i Kommissionens udspil om næste syvårsbudget, kaldet de finansielle perspektiver, nemlig:

• at budgettet øges i reale tal med 5 procent,

• at rabatsystemet laves om, men uden at det giver Danmark det ønskede nedslag i betalingerne,

• at EU skaffer sig sine egne indtægter, enten ved en skat på finansielle transaktioner, eller ved en ny momsindtægt, eller ved en kombination af forskellige nye mekanismer.

Den grundholdning ser umiddelbart ikke godt ud for et formandskabsland, som samtidigt gerne vil fremme diskussionen om langtidsbudgettet.

Robin Hood-skat kan sænke afgiften

I den følsomme diskussion om skatteopkrævning har Kommissionen nu trukket sig en anelse. Indtægterne fra en eventuel transaktionsskat (»Robin Hood-skat«) skal ifølge Kommissionen ikke længere hældes direkte ind i EU-budgettet, men bruges til at nedsætte medlemslandenes indbetalinger til samme.

Hvorvidt den nuancering vil gøre anretningen mere spiselig i EU's hovedstæder, er for tidligt at sige noget bestemt om. Men den danske regering er i hvert fald ikke særligt begejstret for en transaktionsskat, hvis en sådan ikke bliver indført i hele verden på én gang.

De tre regeringspartiers EU-ordførere gik godt nok så sent som i oktober ind for, at EU godt kan gå enegang med en transaktionsskat, men sådan lyder musikken ikke længere, når statsministeren og økonomiministeren sidder ved klaveret.

Til gengæld er der færre konflikter i EU om, hvordan pengene skal bruges i fremtiden, hvis de altså kan kradses ind som ønsket.

Mere til det meste - nok også til landbruget

Kommissionens forslag indeholder flere penge til forskning og innovation, en ny fond ved navn Connection Europe med flere penge til infrastrukturinvesteringer (trafik, energi, IT), og flere penge til de fattigste regioner.

Til gengæld skal udgifterne til EU-ansatte ikke sættes op i perioden, et forslag som allerede har sat de ansattes faglige organisationer i stridshumør.

Kommissionen foreslår også nye grønne krav til landbruget som betingelse for den direkte støtte til landmændene.

Ifølge Folketingets EU-oplysninger er det på grund af forskelle i udgiftskategorierne ikke lige til at vurdere, hvor stort det samlede landbrugsbudget vil blive i 2014-2020 sammenlignet med i dag, så det vil NOTAT heller ikke forsøge at give et bud på.

Det er dog klart – og kendt – at Frankrig som al landbrugsstøttes glade hovedmodtager ser positivt på Kommissionens forslag.

EU's indtægter og udgifter

Af EU's indtægter skyldes 75 procent det bidrag, landene yder i forhold til deres bruttonationalprodukt, mens 11 procent kommer fra momsbidrag, 13 procent fra toldindtægter og 1 procent fra sukkerafgifter.

45 procent af EU's udgifter går til strukturfonde, forskning m.v., mens 31 procent går til direkte landbrugsstøtte og 11 procent til udvikling af landdistrikter og fiskeri. 6 procent går til udenrigspolitiske formål, 1 procent til politimæssige opgaver og 6 procent til administration.