ARTIKLER


Asyldebat om Fort Europa på Folkemødet på Bornholm

DEO er med til weekendens årlige Folkemøde på Bornholm og arrangerer søndag debat med EU-Parlamentarikere om EU's asylpolitik.
Af Signe Pejstrup
15. juni 2012

Her kan man opleve en debat om EU’s asylpolitik med Margrethe Auken og Britta Thomsen fra EU-parlamentet.

Debatten finder sted søndag d. 17. juni kl. 12-13.30 ved Allinge Røgeri, og der er gratis adgang for alle deltagere på Folkemødet.

EU skal inden udløbet af 2012 udforme en fælles asylpolitik. Hvad udfaldet bliver, kommer til at påvirke tusindvis af mennesker.

Derfor sætter DEO, Dansk Flygtningehjælp, Information, Levende Hav og rØST fokus på EU's asylpolitik i juni måned over tre arrangementer.

I tirsdags d. 12. juni afholdt DEO konference om EU's asylpolitik. 120 deltagere blev sejlet til Flakfortet side om side med Flygtningeskibet Anton, der denne weekend sejler debatten videre til Bornholm.

Debatten når også til Jylland, hvor der onsdag d. 20. juni er møde i Aarhus.

Læs mere på www.deo.dk