NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Pernille Skipper (EL) og Emilie Turunen (SF) er enige om, at menneskehandel er udtryk for et globalt ulighedsproblem mellem rig og fattig - og for et ligestillingsproblem mellem mænd og kvinder.
Derfor er bekæmpelsen af menneskehandel meget mere end et politisk forbud.
Det stod klart, da de to og resten af panelet af kvindelige politikere, fagfolk, frivillige og interesserede i anledning af EU's Anti-trafficking dag 18. oktober var mødt op til filmfremvisning og debat i Cinemateket om menneskehandel i og udenfor EU's grænser.
Panelet bestod udover Turunen og Skipper også af Britta Thomsen (S) og antropolog samt ekspert i menneskehandel, Trine Mygind Korsby, mens Lone Dybkjær var ordstyrer.
»I bund og grund kræver kampen mod menneskehandel en stærk værdidebat om kvinders værd som mennesker og ikke som handelsvarer«, understregede Emilie Turunen.
Pernille Skipper understregede, at menneskehandel fra dansk side udover et forbud mod købesex skal håndteres med sociale initiativer.
Efterspørgslen på filmarrangementet, som Reden International og KFUK's Social Arbejde stod bag, var stor, hvilket kunne ses på den tætpakkede biografsal, hvor de godt 50 tilhørere kom hinanden ved.
Prisen på sex
Det var fotojournalisten Mimi Chakarova's dokumentarfilm "The Price of Sex: An Investigation of Sex Trafficking", der satte gang i aftenens debat. Filmen fortæller historien om unge østeuropæiske kvinder, som i desperation over manglende arbejde og forringede levevilkår søger lykken i udlandet.
Lykken er dog kortvarig, eftersom kvinderne ofte ender som lette ofre for såkaldte "traffickers", der gør en levevej ud af at forsyne alfonser med tvangsprostituerede.
Det var tydeligt i den efterfølgende paneldebat, at "The Price of Sex" havde gjort et stort indtryk, og paneldeltagerne måtte samstemme, at menneskehandel er et samfundsmæssigt problem, som der ikke findes en skræddersyet politisk løsning på.
Menneskehandel mere end sex
Trine Korsby gjorde opmærksom på, at menneskehandel ikke kun handler om kvindelige sexslaver, men at det også indbefatter anden form for tvangsarbejde, herunder tiggeri, tyveri, rengøring mv.
»Dermed kan man ikke sige, at fordi man ikke køber sex, så har man ikke noget med menneskehandel at gøre« var Korsbys pointe, som understregede, at man i andre serviceerhverv også oplevede ofre for tvangsarbejde.
Også den rumænske ambassadør i Danmark Matei Viorel Ardeleanu var med for at give en kort introduktion til fænomenet menneskehandel og det dansk-rumænske samarbejde for at bekæmpe den grænseoverskridende kriminalitet.
EU gør noget
Menneskehandel er et udbredt fænomen, som hver dag finder sted på tværs af EU-medlemsstaternes grænser. Mennesker, hovedsageligt kvinder og børn, bliver solgt på det illegale marked og tvunget til en kummerlig tilværelse som prostituerede.
ILO's nyeste rapport fra 2012, Global Estimate of Forced Labour 2012, antager, at 20,9 millioner mennesker på verdensplan er ofre for tvangsarbejde, hvoraf 22 % er tvangsprostituerede.
EU-parlamentarikeren Britta Thomsen gav et indblik i EU's indsats på området, som blev skærpet med Lissabontraktaten. EU arbejder på at blotlægge et prostitutionsmiljø, som er kompliceret at identificere, for »hvornår er man handlet, og hvornår er man ikke handlet?« spurgte hun retorisk.
Masser af spørgsmål
Publikums spørgsmål til paneldeltagerne var talrige, men tiden knap. Flere ønskede svar på, hvilke muligheder man fra dansk side kunne skabe for de tvangshandlede.
Der var generel enighed i panelet om, at fokus skulle være på at give rettigheder og yde sociale beskyttelsestilbud tilbud, eventuelt med inspiration fra Italien, hvor sidstnævnte er en del af den sociale indsats for ofre for menneskehandel.
»Det mindste vi kan gøre, er at give dem opholdstilladelse«, mente Pernille Skipper, hvortil Trine Korsby supplerede, at det var vigtigt for tvangshandlede, at de ikke blev set som ofre, men derimod at de fik mulighed for at blive de succesfulde migranter, som de oprindeligt ønskede at blive.
RESUMÉ: I filmen "The Price of Sex" møder vi Vika, som efter 4 år i frygt bryder tavsheden og fortæller sin historie om, hvordan hun blev lovet et velbetalt job som servitrice i Dubai. Virkeligheden viser sig dog hurtigt at være en anden.
De første engelskfærdigheder, Vika tilegner sig, er: "Hvor meget?" og "Med eller uden kondom?". Vika fortæller om en hverdag i et fængsel af misbrug, narkotika og op mod 50 kunder om dagen.
"Jeg ville ønske, jeg aldrig var blevet født. Jeg ville hellere dø end leve sådan her" siger en anden kvinde, der efter at være blevet narret til Tyrkiet og tvunget ind i prostitution, ender med at falde 3. etager ned og blive delvis lam i et mislykket flugtforsøg fra det hotel, hvor hendes bagmænd holdt hende indespærret.