ARTIKLER


Danske medier er alene om Bødskov-kritik

Justitsminister Morten Bødskov oplever et voldsomt stormvejr i de danske medier. Men uden for landets grænser er medierne tavse.
Af Anders Højberg Kamp
14. juni 2012

Skal man tro de danske medier, har Danmark og EU-formandskabet fået alvorlige ridser i lakken i resten af Europa.

Det sker efterjustitsminister Morten Bødskov blev udsat for voldsom kritik i EU-parlamentet tirsdag den 12. juni i Strasbourg.

"Danmarks gode ry er tabt"
Men i den internationale presse er både Danmark og Morten Bødskov fritaget for kritik, efter 27 EU-lande i sidste uge besluttede at fratage EU-parlamentet indflydelse på de enkelte medlemslandes ret til at lukke deres grænser midlertidigt for flygtningestrømme.

Ekstra Bladet skrev ellers samme dag, at Danmark havde opnået stor international bevågenhed.

"I internationale medier raser EU-parlamentets formand, den socialdemokratiske Martin Schultz over det danske formandskab".

Politiken.dk dækkede også sagen massivt og skrev bl.a., at "Danmarks gode ry er tabt" og "nu skal skaden begrænses", mens Jyllands-Posten skrev, at "der er risiko for, at den danske regering ikke kan forhandle de sidste vigtige sager hjem i de sidste tre uger af formandskabet, fordi parlamentet vil blokere dem."

Danmark fritaget for skyld
Det danske formandskab ligger altså dybt begravet i et hul i de danske medier, men i de udenlandske er kritikken af Bødskov og det danske formandskab blot - hvis overhovedet - en dråbe i vandet.

Både tabloid- og morgenaviserne i England giver ikke sagen meget opmærksomhed, og i Frankrig skal man også lede længe efter omtale.

Det franske nyhedsmagasin Le Nouvel Observateur skriver, at EU-parlamentet har udtrykt vrede over sagen og kritiseret beslutningen, men der bliver ikke stillet yderligere spørgsmålstegn ved det danske formandskab.

I de tyske medier fylder sagen mere, men de retter generelt deres kritik mod EU's ministerråd eller egne politikere, og omtalen af Danmark begrænser sig til en udtalelse eller to af den danske justitsminister, som forsvarer beslutningen.