ARTIKLER


Det tysk-franske forhold på prøve

Sidste uges sammenbrud af EU’s budgetforhandlinger har synliggjort samarbejdsproblemerne mellem EU’s to ”kæmper” – Tyskland og Frankrig. Forholdet bliver stadig mere anstrengt.
Af Jonas Madsen
26. november 2012

Tyskernes forhold til deres franske naboer i vest har fået en ordentlig nedkøling. Det skete under forhandlingerne af EU's flerårige finansielle ramme i sidste uge.

Det var især landbrugsstøtten - også kendt som Frankrigs hjertebarn - der såede splid mellem de to lande under forhandlingerne. Tyskerne så gerne støtten beskåret som led i en general "nedbarbering" af EU's udgifter. De mener ligesom bl.a. Sverige, at det foreslåede budget på 973 milliarder euro stadigt er for stort.

Frankrig afviste blankt det budgetforslag, som præsidenten for Det Europæiske Råd Herman Van Rompuy havde stillet forud for forhandlingerne. Forslaget indeholdt nedskæringer i landbrugsstøtten og en opretholdelse af den engelske EU-rabat.

Også de ideologiske forskelle mellem socialisten Hollande og den kristen-konservative Merkel skaber politiske kløfter. Den daværende engelske premierminister Tony Blair udtalte ved budgetforhandlingerne i 2005, at det ville være nemmere at skabe fred i Nord-Irland end enighed i EU, og den sætning synes at være vækket til live igen, skriver EUobserver.

Den franske præsident, der i stigende grad ser Frankrig som bindeled mellem de skrantende sydeuropæiske økonomier og de velhavende nordeuropæiske, så gerne, at man udskiftede nedskæringspolitikken med investeringer og øget fokus på vækst.

»Tyskerne har sagt: "Hvis I insisterer på at være bindeled mellem syd og nord, så må I også acceptere konsekvenserne"«, udtaler en diplomatisk kilde til EUobserver.

"Konsekvenserne" kan meget vel blive den manglende tyske støtte om Frankrigs interesser. Blandt andet de foreslåede nedskæringer i landbrugsstøtten, som ifølge EUobserver et tydeligt eksempel herpå.

Udover det ser tyskerne også Frankrig som en af EU's syge mænd, og den Tyske finansminister Wolfgang Schaeuble har endnu ikke kunnet får sig selv til at anerkende Frankrigs reformtiltag.

Det blev også tydeligere under forhandlingerne at London og Berlin i fremtiden vil arbejde tættere sammen, og det lægger pres på Paris, konkluderer EUobserver.

»Jeg tror, franskmændene er i en situation de ikke er«, fortalte den diplomatiske kilde.