NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Den ny spanske regering, som blev indsat i slutningen af december, har vedtaget en arbejdsreform, der skal sparke gang i jobskabelsen.
Reformen går blandt andet ud på, at arbejdsgiveren kan afskedige folk i løbet af det første år af deres ansættelse.
Under generalstrejken den 29. marts 2012 gav hundredetusinder af spaniere udtryk for deres utilfredshed med den nye arbejdsreform.
Det erklærede formål er ifølge regeringspartiet Partido Popular, at reformen skal bløde op på det forhold, at mange arbejdsgiverne ikke vil ansætte nye medarbejdere, fordi det koster dyrt at fyre fastansatte.
Men sådan er det ikke i virkeligheden, mener Javier Lopez, der er talsmand for det socialistiske parti i Spanien, PSOE (Partido Socialistas Obreo Español):
»Reformen vil ikke skabe arbejdspladser. Den går ud på, at man vil sænke lønnen og dermed foretage en intern devaluering, sådan som man ønsker i Bruxelles".
Ulovlig reform
Men reformen er ulovlig, mener Julia Lopez, der er professor i arbejdsret ved Pompeu Fabra universitetet i Barcelona. Den er nemlig i strid både med konventionerne fra FNs internationale arbejdsorganisation ILO og med den praksis, EU-domstolen i Luxemborg har fastlagt.
»I indledningen til reformens tekst hedder det, at vi skal følge de europæiske standarder. Men der henvises kun til Europas Indre Marked og ikke de juridiske normer og regelsæt, der er fastsat af EU-Domstolen«, siger Julia Lopez.
Tilmed er reformen udformet som et "kongeligt lovdekret", som er en retsakt, der alene er vedtaget af regeringen. Men, siger Julia Lopez, »kongelige lovdekreter kan kun bruges, når der foreligger vægtige grunde eller undtagelsestilfælde, hvilket jeg ikke mener gør sig gældende her«.
ILO
Ifølge Julia Lopez underminerer arbejdsreformen en række af ILOs konventioner om arbejdstagerrettigheder, blandt andet ved at indføre en prøveperiode for nyansatte på op til 1 år.
Det betyder, at man tilsidesætter den sociale sikring i et år, idet de sociale rettigheder i det spanske system er knyttet til den enkelte virksomhed og ikke, som f.eks. i Danmark, til staten og fagforeningerne.
Medarbejderen "sparer altså ikke op" til sine dagpenge i prøveperioden. Dagpenge får man kun, hvis man bliver i jobbet i mere end 1 år.
Ustabilitet
Resultatet af den nye arbejdsreform bliver ustabile arbejdsmarkedsforhold, mener Julia Lopez, for arbejdsgiverne kan nu frit bestemme lønniveau, kontraktbestemmelser, arbejdstider og ansættelsessted.
Desuden kan virksomhederne nu frit forhandle løn og arbejdsbetingelser med den enkelte medarbejder, hvor det tidligere var sådan, at de blev forhandlet under kollektive overenskomster.
Læs også Spanien: De unges oprør