ARTIKLER


EU-topfolk efterlyser nye visioner

EU er ved at nå til vejs ende med de midler og institutioner, vi kender i dag. Det mener direktøren for Den Europæiske Centralbank og en af euroens fædre. Der skal nye visioner til, mener de.
Af Olav Grøndal
4. juni 2012

En af euroens fædre, den tidligere irske kommissær Peter Sutherland, siger i en artikel i avisen International Herald Tribune, at der mangler visioner for den fremtidige udformning af euro-zonen.

Krisen har indtil videre været alt for præget af brandslukning og lappeløsninger.

Særligt efterspørger Sutherland visioner fra den tyske kansler Angela Merkel, men han anerkender samtidigt, at kansleren er i en vanskelig position.

Det kan være svært at balancere mellem stabilisering af euro-zonen og behovet for kontrol med Sydeuropas overforbrug, mener han.

Sutherland advarer imod de uoprettelige skader, man kan gøre på euro samarbejdet ved at fokusere for meget på det kortsigtede problem med at dæmme op for gælden.

Ifølge ham er markederne stadig ikke overbeviste om de europæiske lederes vilje til at holde sammen på euroen - særligt mangler der afklaring om hjælp til de større sydeuropæiske økonomier som Spanien og Italien og om mulighederne for at skabe fælleseuropæisk gæld i form af euro obligationer eller projekt obligationer.

Direkte valgt kommissionsformand
Sutherlands indspark til en fremtidig vision for Europa består i en demokratisk valgt kommissionsformand og mere åbenhed i samspillet mellem kommission og ministerrådet.

Han efterlyser også mere åbenhed i de nationale parlamenter omkring de mandater, man giver ministrene til at forhandle i rådet. Klare mandater - som man bl.a. kender det fra Danmark - vil medfører mere demokratisk legitimitet og opmærksomhed om EU debatten, hvilket er essentielt for et mere stabilt EU, mener han.

Nye institutioner
Også chefen for Den Europæiske Centralbank Mario Draghi opildner de europæiske politikere til at tænke stort og i en tale til Europa-Parlamentet i sidste uge kom han selv med et par konkrete forslag:

For det første skal der være en institution på EU-plan, der kan re-kapitalisere europæiske problembanker, som eventuelt kan skabes ved at give de eksisterende fonde nye mandater.

Desuden skal EU stå for en fælleseuropæisk inderskydergarantifond for at forhindre stormløb på bankerne, når kunderne frygter indefrysning af deres tilgodehavender.

De tiltag skal så kombineres med en stærkere overvågning af bankerne fra EU's side. Det betyder, at der skal ske en overførsel af myndighedskompetence fra finanstilsynet i de enkelte lande til den europæiske bankmyndighed EBA (European Banking Authority).

Ikke flere penge fra ECB
ECB selv, mener Draghi, kan ikke gøre meget mere, end den gør i dag. Banken har allerede gjort, hvad den kan tillade sig indenfor sit mandat til opretholdelse af den stabile prisudvikling.

Draghi vakte opsigt, da han for nogle uger siden valgte at sende milliarder af euro ud til bankerne til under markedsrente for at sikre, at bankerne kunne opfylde deres forpligtelser og altså modstå en eventuel konkurs.

Læs også

The euro's democratic deficit 

Europe's top banker urges new union