ARTIKLER


Eurokrisen raser på Balkan

Eurokrisen rammer også Balkan. Problemerne i euro-zonen vedrører ikke kun de direkte involverede lande. Krisen er nu også gået hårdt ud over den serbiske dinar.
Af Johanne Friis Pedersen
4. juni 2012

For blot et år siden var den serbiske dinar en af de stærkeste valutaer i verden over for både euroen og den amerikanske dollar.

Men den tid ser ud til at være forbi.

For et år siden kostede 1 euro 100 dinar. I dag koster den 116 dinarer.

70 % af serbiske virksomhedslån er optaget i euro, og dinarens voldsomme kursfald gør det sværere for serbere at betale lånene tilbage, fortæller den franske Balkan-ekspert, Yves Tomic til avisen Le Monde.

Samtidig har inflationen udviklet sig voldsomt. Den serbiske centralbank forudser prisstigninger på op imod 6 % inden årets udgang.

Den eneste løsning på dette vil være at hæve renterne og dermed sætte en bremse på de stigninger, krisen har medført, siger Yves Tomic.

Det serbiske valuta-problem rammer samtidig med, at den nyvalgte præsident Tomislaw Nikolic er ved at danne en ny regering.

Læs også den franske artikel Crise de l'euro : la Serbie tente de protéger sa monnaie