Folkeafstemning har lange udsigter, siger EU-professor

Aftalen mellem foreløbig 25 af de 27 EU-lande - alle undtagen Storbritannien og Tjekkiet - indebærer, at de danske vælgere sandsynligvis ikke skal spørges om den danske deltagelse.

Hjalte Rasmussen, professor i EU-ret siger til DR, at fordi aftalen ikke er overstatslig - det vil sige en del af EU's retsgrundlag - så afstår Danmark ikke suverænitet.

»Vi har indgået en international aftale, som binder os til at indføre en budgetlov. Vi kan blive dømt, hvis vi ikke indfører en sådan, men det er der ikke noget overstatsligst i,« siger han i en første vurdering.

Hvis aftalen på et senere tidspunkt skal indskrives i EU-traktaten kan det blive tale om suverænitetsafgivelse, mener Hjalte Rasmussen, men tilføjer at det er det for tidligt at sige noget om i dag. At gøre det, ville være »kandestøberier«, siger han.

Krav fra partierne
Det var den britiske modstand i december som forhindrede, at den nu vedtagne finanspagt kunne blive en del af EU-traktaten.

Den vurdering dæmper dog ikke Dansk Folkepartis modstand:

»For os er det helt klart, at den skal til folkeafstemning. Og så er det bedøvende ligegyldigt, hvad jurister måtte mene i denne sammenhæng. At vedtage finanspagten i folketinget er ikke at vise respekt for det euroforbehold, Danmark har,« udtaler partiets EU-ordfører Pia Adelsten

Også Enhedslistens Europaordfører, Nikolaj Villumsen kræver folkeafstemning. Han siger i en pressemeddelelse: »Finanspagten forpligter landene til at føre en borgerlig nedskæringspolitik, der med garanti kun har ét resultat: Øget arbejdsløshed... Med Finanspagten er det ikke længere befolkningen, der fra valg til valg vælger den økonomiske politik. I stedet bliver borgerlig nedskæringspolitik gældende lov. Der er derfor ingen tvivl om, at hvis Danmark skal tilslutte sig, skal den danske befolkning spørges ved en folkeafstemning.«

Også Liberal Alliance markerer modstand mod aftalen, men ikke så meget på grund dets økonomisk-politiske indhold.

»I Liberal Alliance mener vi, at Danmark skal føre en stram økonomisk politik. Men det bør være det danske Folketing, der beslutter, hvilken økonomisk politik der føres, og danskerne skal bevare deres demokratiske ret til at vælge den økonomiske politik, de ønsker,« siger EU-ordfører Merete Riisager. 

Franske forhold
Samtidig stiller den franske valgkamp finansaftalen i et nyt og til dels uventet lys.

Den socialistiske præsidentkandidat Francois Holland har udtalt, at han vil genforhandle indholdet i aftalen med Tyskland, hvis han skulle blive valgt.

Den bold greb præsident Nicolas Sarkozy i Bruxelles mandag aften, da han, ifølge nyhedsbureauet AFP, sagde, at finansaftalen næppe vil kunne ratificeres af Nationalforsamlingen inden første runde i det franske præsidentvalg den 22. april. 

I følge Sarkozy er der dog ingen tvivl om at Frankrig vil underskrive aftalen i sidste ende.

Den tyske forbundskansler Angela Merkel kommenterede de franske meldinger i Financial Times med ordene: »Europa vil ikke længere kunne fungere, hvis vi lægger kursen om, hver gang der har været et valg.« 

Finansaftalen og Danmark
Finansaftalen indebærer, at landene forpligter sig til ikke at have et "strukturelt" budgetunderskud (dvs. et underskud på statsfinanserne, som er renset for konjunktursvingninger) på mere end - 0,5 procent af bruttonationalproduktet.

Danmarks strukturelle underskud i år, forventes at havne på 0,9 procent af BNP, viser regeringens Økonomiske Redegørelse fra december.

Det årlige underskud, uden hensyn til konjunkturen, og som det beregnes i henhold til Vækst- og stabilitetspagten, ventes at blive på 5,5 procent.

Hvis landene ikke indfører en budgetlov "af permanent karakter", som det står i aftalen, vil de kunne idømmes en bod på 0,1 procent af BNP af EU-domstolen. For Danmarks vedkommende ville det betyde 1,7 milliarder danske kroner.

Det er i skrivende stund uklart om Danmark fuldt ud vil kunne omfattes af den sanktionsmekanisme.

Sverige som også ventes at underskrive aftalen vil kun gøre det på betingelse af, at man ikke laver om på svensk lov, eller bliver udsat for sanktioner.

Finansaftalen indebærer endvidere, at de deltagende lande forpligter sig til at indføre "automatiske korrektionsmekanismer" - skatteforhøjelser eller udgiftsreduktioner - som skal sikre, at den nye underskudsgrænse bliver overholdt.

Med pagten cementeres EU's sparekurs med nye kraftige midler. Så kraftige, at det er svært at se, at den danske regering kommer uden om en folkeafstemning, sådan siger Kenneth Haar fra tænketanken NyAgenda. Læs hans analyse her:

Strammertraktat må føre til folkeafstemning