Grækeren på gaden betaler direktørens skattesnyd

Mange er enige om, at den største udfordring i det kriseramte Grækenland er at genskabe solidariteten og sammenholdet hos befolkningen. På tværs af etnisk oprindelse, geografisk placering og lønindkomst.

Men der går nok lidt tid, før det ønske bliver indfriet.

For mens de frivillige hos Athens suppekøkkener får stadig mere travlt, snyder læger, direktører, politikere og resten af den græske overklasse lystigt videre i skat.

Skatteunddragelserne beløber sig til 28 milliarder euro, viser undersøgelsen Tax Evasion Accross Industries: Soft Credit Evidence From Greece, der er foretaget af en række amerikanske og græske forskere.

Af undersøgelsen fremgår det, at mange selvstændige grækeres reelle indtægter ligger 1,92 gange højere, end hvad de angiver til skattevæsnet.

Behov for oprydning
Trojkaens parter - Den Europæiske Centralbank, Den Internationale Valutafond og EU-Kommissionen - kræver et reformeret Grækenland.

Behovet for et reformeret skattesystem samt et opgør med korruptionen i landet er tydeligt.

Den græske avis Ta VIMA kunne for nylig berette, at den 72-årige tidligere forsvarsminister fra PASOK, Akis Tsochatzopoulos, var blevet anholdt for at tage imod bestikkelse fra bl.a. det tyske våbenfirma Ferrostaal.

Korruption og skatteunddragelse forbundet
Men hvad har korruption med skatteunddragelser at gøre? Jo, det har været et kendt faktum i Grækenland i mange år - af forskellige historiske grunde - at jo højere oppe i systemet man selv er, jo flere magtfulde venner har man, og jo mindre vil der blive spurgt til de lyssky handlinger, man foretager sig.

En kultur, som kritikere mener blomstrede frem i tiden efter indførelsen af demokrati 1974, hvor de to store partier, PASOK og Nea Demokratia, var toneangivende i Grækenland.

Det har skabt rammerne om en ekstremt nepotistisk og korrupt, politisk kultur. Rammer, som mange grækere havde håbet ville forsvinde med Tsochatzopoulos, skriver The New York Times.

Befolkningens nødråb druknede
Ved valget d. 6. maj skreg den græske befolkning efter nye politikere og med dem et nyt politisk system uden korruption.

Næsten 70 procent af grækerne stemte mod de to "gamle" partier.

Men på grund af en gammel valglov og en hidtil uset tysk indblanding, kunne den konservative Antonis Samaras fra Nea Demokratia, efter at have vundet omvalget den 17. juni, skabe en koalitionsregering med PASOK og Demokratisk Venstre.

Den græske avis Kathimerini skrev efter valget spøgefuldt: "Nu skal de, der har rodet, rydde op".

Der gik heller ikke mange dage før Politiken kunne fortælle historien om embedsmænd og folk på topposter i det offentlige, der blev skiftet ud med folk, Samaras havde mere "tiltro" til.

En praksis, man har set gentaget hver gang en ny regering har sat sig på magten i Grækenland. Denne gang håbede befolkningen bare på, at politikerne var blevet klogere.

Svært med reformer af skattesystemet
Den græske avis Athens News satte i juli spørgsmålstegn ved praksissen under overskriften "A more just tax system?"

Her konkluderede avisen, at der ikke vil ske store ændringer. Regeringen har da også senere hen opgivet at skabe et skattesystem, der bl.a. tvinger de mange rederier til at betale skat, hvilket de ikke gør i dag.

Ydermere gør massive nedskæringer i det offentlige det svært at overskue radikale reformer af skattevæsnet, der i dag på øerne primært arbejder manuelt og på gammeldags facon.

To grunde til skattesnyd
Der findes ifølge The New York Times to forskellige motiver bag skatteunddragelserne.

Først er der de, der snyder, fordi de kan, og bestikker sig fra skattefars lange arm.

Det gælder f.eks. ejeren af vejhjælps-firmaet Express Service, Giannis Raptopoulos, der ifølge Athens News skylder 14.300.000 euro til den græske stat.

Så findes der de, der snyder, fordi de er "tvunget" til det, i den forstand at de enten må gemme penge fra staten eller dreje nøglen om.

Stigende priser, afgifter og skatter gør det svært for små selvstændige at klare sig.

Avisen Kathimerini kunne i denne uge fortælle, at en tredjedel af Athens forretningsdrivende har lukket biksen siden 2010. Endnu flere ser sig tvunget til at snyde i skat.

Flere hoteller, der før betalte skat, fortæller hvordan de nu føler sig tvunget til at gemme op mod 40 procent af omsætningen fra skattevæsnet, for at deres familier skal kunne klare sig.

»Jeg har valget mellem at betale skat og lukke, eller snyde og tjene nok til at forsørge min familie«, fortæller en græsk hotelejer, der ikke ønsker sit navn nævnt.

Da det græske skattevæsen besøgte feriebyen Chania på Kreta, fandt de brud på reglerne hos op mod 77 procent af de undersøgte virksomheder, skriver Athens News.