NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
»Får vi Drachmer igen, kan vi devaluere og gøre det billigere for turisterne at komme. Det ville være hårdt, men så kan vi da se et lys for enden af tunellen,« siger taxachaufføren, der kører mig fra byen Molyvos til Petra på øen Lesbos.
Stemningen på de græske øer er nervøs. Her frygter man, at parlamentsvalget på søndag kan betyde færre turister. Grækerne er splittede - både politisk og geografisk.
»Hvis Tsipras vinder, er vi ude af euroen, og så går vi bankerot. Jeg håber, han har en plan b,« fortæller hotelejeren Stavros Pavlidis, når han bliver spurgt om sin holdning til den venstreorienterede koalition Syrzia.
»Mange tror ikke på, at Tsipras vil lade det komme så vidt, men hvad nu, hvis han gør som han siger?« spørger han og tilføjer:
»Tsipras fortæller eventyr, folk godt kan lide at høre. Men jeg tror ikke på ham, så jeg bliver nød til at stemme på Samaras.«
Valgets favoritter
Alexis Tsipras fra venstrefløjskoalitionen Syriza og Nea Demokratia's konservative Antonis Samaras er begge favoritkandidater til at vinde parlamentsvalget på søndag.
Men mange grækere stemmer mest på den ene kandidat for at slippe for den anden.
»Alle på venstrefløjen stemmer på Tsipras, og alle på højrefløjen stemmer på Samaras,« forklarer Pavlidis.
På Lesbos har man mistet tiltroen til, at politikerne kan løse problemerne på Lesbos, som stadig er meget tilbagestående.
Arbejdsløshed, dårlige uddannelsesmuligheder og de unges flugt er kun et lille udsnit af de problemer, øen står overfor.
I Grækenland har en forfejlet sparepolitik givet bagslag. Ikke mindst på de græske øer, hvor livet er meget anderledes end i størstedelen af EU.
Den konservative Samaras er da også blevet tvunget til at skærpe tonen overfor EU. Han vil nu også ligesom Tsipras genforhandle låneaftalerne, noget han ellers tidligere var i mod.
De to kandidater ligger i dag side om side op til valget, der tegner til at give det værst tænkelige resultat - dødt løb.
Det, der bekymrer mest, er den spænding, som vil følge af et nyt dødt løb mellem partierne. I så fald bliver spørgsmålet, om en teknokratregering vil tage over, og om en sådan regering vil få arbejdsro. Vil grækerne passivt se til, mens deres demokrati spiller fallit? Her er bekymringen særligt, at de politiske yderfløje vil skabe uro.
Svigtende Turisme
»Jeg har over 75 procent af mine værelser udlejet, men jeg er også en af de eneste, der klarer sig godt,« fortæller hotelejeren nervøst.
»Turisterne bliver hjemme, når de ser urolighederne på TV.«
Samlet set regner grækerne med, at der kommer ca. 30 procent færre turister denne sommer. På øen Lesbos kan det også mærkes.
Alene fra de skandinaviske lande er antallet af turister i år næsten halveret i sammenligning med 2009.
Der er stor forskel på øerne og storbyerne på fastlandet, som er blevet politisk nedprioriteret i mange år.
»Skolerne mangler lærere, penge, bøger og skolebusserne kører aldrig,« fortæller Eleonora Pouwels, turistguide på Lesbos.
Dertil kommer, at mange unge desuden må tage til storbyer som Athen, hvis de skal have en uddannelse.
Øboerne kæmper for at give de turister, der trodser den negative medieomtale, en god oplevelse. Men det er svært.
Leveomkostningerne er næsten de samme som i Danmark, og på restauranterne er bl.a. momsen steget til næsten 20 procent fra 13.
Det er en ekstra udgift, som mange af de næringsdrivende på Lesbos vælger selv at dække. De tjener mindre for at holde prisen nede og tiltrække turisterne.
»Lige nu kan vi ikke se bedre tider. Hvis vi vidste, at om to-tre år ville det blive bedre, kunne vi klare det indtil da,« siger taxachaufføren.
Tilbage til rødderne
Ølivet giver dog også muligheder for at klare sig, som man ikke har i byerne. Mange lokale har små landbrug de kan leve af - eller kender nogen der har.
»Det eneste, vi køber nu, er brød og mælk til børnene. Men vi prøver at spare på det, fordi det er dyrt,« fortæller Pavlidis.
»Vi lever af grøntsagerne fra vores have og kødet fra de lam og kyllinger, vi har fået af mine svigerforældre,« siger han.
Det er typisk for levemåden på øerne. Livet er traditionelt og meget langt fra Bruxelles og Berlin.
Mange unge grækere fra f.eks. Athen føler sig tvunget til at flytte tilbage til øerne og deres forældre.
Nogle af dem er helt op i trediverne, men kan ikke klare sig i byerne. Men selvom de kan søge hjælp hos deres familie, kommer de ofte tilbage til arbejdsløshed og et markant anderledes liv. Det kan godt være frustrende, forklarer Pouwels:
»Prøv at forstille dig, at du er vant til at leve i Athen, en storby. Så skal du flytte tilbage til landet, bo med dine forældre og dele deres traditionelle måder at leve på.«