NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
De britiske øer, Tyskland og Australien er blandt de lande, hvor mange græske unge søger arbejde. I disse lande har de ofte fjerne slægtninge, der lige som dem selv søgte væk fra trange kår.
Ydermere er der også stor forskel på de store byer og udkants-Grækenland på øerne.
»Skolerne mangler lærere, penge, bøger og skolebusserne kører aldrig« fortæller Eleonora Pouwels, som lever på øen Lesbos med sin datter.
Efter de nye besparelser har man kunnet mærke kvaliteten synke yderligere på de græske skoler, igen rammes øerne hårdest.
Det er oftest de dårligst uddannede, der må vende skuffede hjem til Grækenland. Tilmed tvinges der stadig flere besparelser ned over det græske uddannelsessystem.
Frustrationerne er derfor store hos den svage del af den græske ungdom. »De mennesker, som har kørt landet i sænk, er nu blandt de få, der har råd til privatundervisning«, siger Eleonora fra Lesbos. Hun frygter, siger hun, at situationen vil være den samme om ti år, når de riges børn sætter sig på magten.