Hollandsk oprør mod euro-regler på vej

Lederen af det hollandske Socialistiske Parti - Emile Roemer - har i et interview med avisen Financieel Dagblad kaldt det »idiotisk« at skulle overholde EU's norm om max. 3 procent budgetunderskud.

Man bør tage hensyn til de økonomiske omstændigheder, Holland befinder sig i, siger han. Roemer vil nægte at betale den bøde, som EU vil pålægge de stater, der overskrider reglerne for budgetdisciplin.

Emile Roemer er ikke "Hr. Hvemsomhelst". Han er leder af det parti, der - ifølge de fleste meningsmålinger - står til at få omkring 36 mandater i det 150 pladser store "Tweede Kamer" - det hollandske parlament.

Det Socialistiske Parti kan bedst sammenlignes med Enhedslisten i Danmark og spås at blive det største parti i Holland.

På andenpladsen - med 32 mandater- ligger den afgående statsministers liberale VVD.

Derefter følger det socialdemokratiske PvdA med 23 mandater og Geert Wilders' indvandrerfjendske PVV med 18. De før i tiden så magtfulde kristendemokrater i CDA står sammen med det socialliberale D'66 til at få 14 mandater hver. I alt vil 11 forskellige partier komme ind i Tweede Kamer, som ikke kender til en spærregrænse.

Kritik
Roemer erklærer, at betalingen af en EU-bøde bliver »over hans døde lig«. Udtalelsen har indbragt ham kritik fra de andre store partier. Socialdemokraternes leder Diederik Samsom mener, at det er ufornuftigt at true med vetoer eller betalingsstandsninger.

Alexander Pechtold, der leder det EU-venlige D'66 , siger at Roemer har sat sig selv udenfor politisk indflydelse med sine »rabiate synspunkter« og »at der ikke er brug for mere gældsætning, når nu krisen skyldes for stor gæld«.

Emile Roemer forstår ikke kritikken. Han og hans parti vil ved hjælp af investeringer sætte gang i økonomien og forlanger, at EU giver Holland mere tid til at bringe orden i landets økonomi.

Regeringens fald
Netop kravet om overholdelse af EU's 3 procent-regel væltede i foråret mindretalsregeringen under Mark Rutte, bestående af hans liberale VVD og det kristendemokratiske CDA - med Geert Wilders' PVV som støtteparti.

Sidstnævnte ønskede ikke at tage medansvar for en sparepakke på sammenlagt 125 milliarder kroner, der ville have gjort ondt på bl.a. husejere og pendlere. Som konsekvens heraf udskrev Rutte valg.

Forfatningstraktaten
Ifølge en ny rapport fra tænketanken The European Council on Foreign Relations (ECFR) skal Roemers udtalelser ses i lyset af en mere EU-skeptisk tendens i Holland i de senere år.

Landet, der i mange år har tilhørt EU's kerne, afviste Forfatningstraktaten ved en folkeafstemning i 2005. Inden da var Roemers Socialistiske Parti det eneste parti, der tog forbehold med hensyn til EU. Hurtigt efterfulgt af den senere myrdede Pim Fortuyns dagsorden mod politisk elitairisme.

I dagens Holland er det Geert Wilders' PVV (Parti For Frihed), der har skiftet sin anti-muslimske dagsorden ud med en mere aktuel kampagne mod EU. Partiets valgparole lyder: "Deres Bruxelles, vores land".

Geert Wilders ønsker ikke kun Hollands udtræden ud af euroen, men også ud af EU.

De andre partier
Bortset fra det EU-positive D'66, har alle politiske partier ytret kritik af Bruxelles. Kritikken har mest gået på pengeoverførslerne til de kriseramte sydeuropæiske lande og spild af skatteydernes penge i EU-systemet generelt.

Selv statsminister Rutte har været ude med populistiske udtalelser, blandt andet efter et krisetopmøde om den græske gæld. Han »vil ikke udlevere sit hollandske kreditkort til sydeuropæerne«.

Spil for galleriet
Spørgsmålet er, om der er tale om politisk spil for en mere og mere EU-kritisk befolkning eller om dybfølte betænkeligheder hos de hollandske politiske partier angående det fremtidige samarbejde i EU.

Rapporten fra ECFR mener, det første er tilfældet. Forfatterne, der arbejder for Instituut Clingendael i Haag, konkluderer, at de hollandske politikere fortsat vil arbejde for en forbedring af den europæiske frihandelszone og vil støtte op om en videre integration af hele EU, men at man vil være imod en union, der overfører penge fra nord til syd.