ARTIKLER


Hver anden ung er ledig...

EU er kritisk over for sine egne anbefalinger om ung i arbejde.
Af Staffan Dahllöf og Ole Aabenhus
20. juli 2012

Den økonomiske krise har fyret voldsomt op under ungdomsarbejdsløsheden, fordi unge i store dele af EU let kan fyres og i høj grad er blevet afhængige af kortvarige ansættelser uden social sikkerhed.

Som det fremgår af grafikken herunder står nu mere end hver anden af de unge i Grækenland og Spanien uden arbejde. I Portugal, Irland og Bulgarien ligger tallet på omkring hver tredje.

Tilsigtet?

Ledigheden er til dels tilsigtet. Den skyldes nemlig også, at EU's egne institutioner har propaganderet intensivt for reformer, som skulle gøre det lettere at hyre, og at fyre, arbejdskraft. Det siger bl.a. EU-agenturet Eurofound (Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkår) i rapporten Youth and Work.

Denne fleksibilitet har øget forskellene mellem fast og løs ansættelse, mere end den har bidraget til at sænke den samlede arbejdsløshed.

Og de løst ansatte er først og fremmest de unge, viser en omfattende, mere eller mindre selvkritisk rapport (Employment in Europe 2010) fra EU-kommissionens generaldirektorat for beskæftigelse og arbejdsmarkedsforhold. (Se også artiklen »Sådan svigtes de unge!« side 12)

NEETS

Youth and Work-rapporten når frem til tre interessante konklusioner:

– Mere end 12 procent af de unge i EU hører til NEETS gruppen – dem, der hverken er i uddannelse, i arbejde eller i gang med træning.

– Der er meget store forskelle på, hvor meget de enkelte lande gør for at skaffe job til de unge.

– Et punkt, der skaber uenighed i mange lande, er, om det skaffer flere job, hvis man fjerner minimumslønnen og ændrer på arbejdsvilkårene for de unge.

Bøder for ubalancer

Ungdomsarbejdsløsheden er »toppen« af den generelle ledighed. Og begge dele øges som en konsekvens af Finanspagten og andre strammer-tiltag i EU.

Eksempelvis truer Kommissionen nu Spanien med en bøde for »makroøkonomiske ubalancer«, herunder den høje arbejdsløshed.

Men mange frygter, at den slags bøder blot fører til yderligere ubalancer, som igen vil kunne udløse en ny bødestraf osv.