Islands anden vej - mod EU

Da krisen ramte Island, gjorde landet det stik modsatte af, hvad bl.a. EU krævede. Det gjorde ondt, men siden godt. Nu satser regeringen på EU-medlemskab.
Af Sofie Bøgelund Kristensen
13. april 2012

For blot tre år siden, i oktober 2008, kunne man på islandsk tv høre den daværende statsminister Geir Haarde sige:

»Jeg har ønsket at tale, da der er store vanskeligheder i Island.«

Det var starten på, hvad der skulle vise sig at blive en alvorlig økonomisk krise for Island, der lige akkurat undgik en statsbankerot.

Island valgte ikke at følge den sti, der blev lagt ud af Den Europæiske Centralbank. I stedet lod de bankerne gå fallit, devaluerede kronen og modtog lån fra Den Internationale Valutafond. Det resulterede i en positiv vækstrate, og et Island, der nu er på vej frem.

Euro i stedet for Kronen

Island ønsker imidlertid ikke at opleve samme økonomiske krise igen, hvorfor politikerne søger andre muligheder for at opnå økonomisk stabilitet.

Da banksektorens sammenbrud var tæt knyttet til den islandske krones fald, har et muligt medlemskab af EU og eurosamarbejdet skabt debat i Island. Den flydende islandske krone anses af nogle for at være for sårbar, og derfor ønsker flere islandske politikere og økonomer at skifte Kronen ud med Euroen, for på den måde at være med til at fjerne en eventuel valutakursrisiko ved samhandel med euromedlemslandene.

Islands udenrigsminister, ÷ssur Skarphédinsson, sagde i sin tale på Islands første mellemstatslige EU-konference i Bruxelles:

»Jeg tror, at Island vil være i stand til at efterleve euro-kriterierne før end, mange havde beregnet, og ligeledes, at et medlemskab af eurozonen vil være en integreret del af Islands fremgang og langsigtede stabilitet«.

Ligesom udenrigsministeren er den islandske økonom og guvernør i Den Islandske Centralbank, M·r Gu­mundsson, overbevist om, at eurosamarbejdet er vejen frem for Island. Han siger i et interview til Wall Street Journal:

»Det at være medlem af eurozonen ville resultere i en mere stabil økonomi«.

Paradoksalt

Med en ikke just stabil eurozone kunne Gu­mundssons udtalelser godt synes en smule paradoksale, også set i lyset af, at protestbevægelser i Sydeuropa har fremhævet Island som eksempel på et alternativ til EU's slagne »nedskæringssti«.

EU-Parlamentariker Margrete Auken (SF) er heller ikke sikker på, at EU uden en løsning på krisen bevarer sin tiltrækningskraft på »de små nationer,« og hendes kollega i Parlamentet, Anne E. Jensen (V), ser ligefrem for sig, at grækerne kunne ende i »den islandske model«.

Optagelsesforhandlingerne

For at Island kan komme i betragtning til eurosamarbejdet, er Island nødt til at lempe landets kapitalkontrol, hvilket lige nu er, hvad der holder udenlandske investorer fra at trække deres penge ud af landet og derved forværre den økonomiske situation i landet. Dette er også en af grundene til, at der heller ikke hersker politisk enighed om, hvorvidt Island skal med i Euroen.

Optagelsesforhandlinger med EU har været i gang, siden Island indgav deres ansøgning i 2009. Den islandske regering håber på en folkeafstemning i 2013, men det er dog tvivlsomt, om befolkningen vil tilslutte sig regeringens ønske om et medlemskab.