NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Til dels er det selvforskyldt, men Ungarn er også blevet udvalgt af EU som et advarende eksempel for andre, mener ungarske kommentatorer med forskellige holdninger.
Attila Weinhardt er makroøkonomisk analytiker på den økonomisk og politisk uafhængige nyhedsportal Portfolio. Han mener, at EU-Kommissionen fører en mere end rimeligt stram linje over for den ungarske regering.
»Objektivt set havde Ungarn sidste år nogle gode tal for 2012. EU kunne have standset processen om uforholdsmæssigt stort budgetunderskud på det tidspunkt. Men man valgte i stedet for at se på prog-noserne for 2013, som ingen kan sige noget fornuftigt om. Det var ikke helt korrekt, men muligvis forståeligt«.
Den EU-venlige, og liberale statskundskabsmand, Csaba Tóth har en lignende vurdering:
»Ungarn har valgt at gå med i en klub, og må følge reglerne. Men EU's reaktion kan også forstås emotionelt. Kommissionen har set sig sur på Ungarn, fordi regeringen har anklaget EU for at organisere et »socialistisk« angreb på landet. Og på at regeringen har sendt love til Bruxelles, hvor man har klippet i teksten«, siger han. »Men Kommissionen benytter også lejligheden til at spille med musklerne overfor et lille land«.
Der er slet ingen forståelse at hente fra Márton Gyöngyösi, udenrigspolitisk ordfører for oppositionspartiet Jobbik – partiet, som presser regeringen fra højre:
»Jeg er chokeret over, at EU vil blande sig i rent interne ungarske anliggender. Når det gælder underskud og gæld, er Ungarn bedre stillet end gennemsnittet i EU. Vi har en positiv betalingsbalance. Kommissionens fremgangsmåde er ren af-presning. Flere og flere er begyndt at sammenligne Bruxelles med Moskva i Sovjettiden«, siger han. »Forskellen er, at EU ikke kommer med kampvogne«.
Ufinansierede udgifter fik budgetunderskud og statsgæld til at vokse. Dertil kom en lav deltagelse på arbejdsmarkedet. EU-gennemsnittet er, at 64 pct. af de 15-64 årige er på arbejdsmarkedet. Ungarns tal er 56.
Det gik dog nogenlunde frem til finanskrisen i 2008. Men den eksportdrevne økonomi fik en brat opbremsning. Ungarn blev det første land i Europa, som modtog et kriselån fra EU og Den Internationale Valutafond IMF – en kredit på 20 milliarder euro (knap 150 milliarder kroner).
Lånet skulle betales tilbage på tre år. Det gik omtrent.
Men i sommeren 2010 sandede forholdet til EU og IMF til.
»Diktater udefra« var EU's og IMF's kritik af det høje budgetunderkud og af en skat på finansydelser – plus deres negative indstilling til en nationalisering af private pensionsfonde.
Det, at staten nationaliserede fondene, gav bedre tal på bundlinien, men det var kun en Èngangsforbedring af statens finanser. Desuden blev det set som et angreb på den private ejendomsret. Det gav Ungarn »bad standing«.
Og det har ikke ligefrem hjulpet, at regeringen har vedtaget andre love som har sat spørgsmålstegn ved regeringens demokratiske hensigter.
Attila Weinhardt på finansportalen Portfolio mener, at forhandlinger om en fornyet lånepakke er den mest kritiske af de tre processer:
»Regeringen blev nødt til af skifte attitude over en nat den 17. november sidste år, da Standard & Poor's nedgraderede Ungarns statsobligationer.
Siden er man blevet lidt mere ydmyg, men regeringen mener stadig, at man kan klare sig på markedsbetingelser. Det tror vi ikke på. IMF har alle kortene på hånden. I bedste tilfælde kan man klare sig resten af året uden nye kriselån, i værste fald kan man kun klare sig i 5-6 måneder, viser de analyser vi har lavet«.
EU har truet med at indefryse strukturfondsmidlerne til Ungarn, hvis landet ikke makker ret. Men det bekymrer ikke Attila Weinhardt:
»Regeringen har stadig tid til at vise, at kravene fra EU's side kan opfyldes. De seneste nedskæringer blev besluttet dagen før, Kommissionen kom med sit udspil, så dem er der ikke taget højde for«.
(EU's økonomi- og finansministre besluttede 13. marts, med Margrethe Vestager for bordenden, at indefrysningen af strukturfondsmidler til Ungarn skal sættes i værk med virkning fra årsskiftet – medmindre Ungarn inden juni kan godtgøre, at underskuddet på statsregnskabet holdes inden for de magiske tre pct. – uden hensyn til Èngangsforbedring som nationalisering af pensionskasserne. red.)