Konfliktret på EU-domstolens betingelser

Egentlig er det nemt nok: EU blander sig ikke i "lønforhold, organisationsret, strejkeret eller ret til lockout," fordi det har Unionen ikke lov til. Det står udtrykkeligt i artikel 153 stk. 5 i Lissabontraktaten (tidligere artikel 137 stk. 5).

Og dog.

Ligesom den hellige skrift kan traktaterne fortolkes. Det gør EU-dommerne i Luxembourg. I mindst fire tilfælde har Domstolen slået fast, at lønforhold og konfliktret ikke er en EU-fredet zone alligevel. De to vigtigste er:

1. Lønmodtagere må gerne strejke, men ikke for at forhindre virksomheders etablering.
BAGGRUND: UDFLAGET FÆRGE.
Finske søfolk fra rederiet Viking Line havde varslet om strejke for at forhindre udflagning af færgen Rosella til Estland. De frygtede lønsænkning.

Strejkevarslet blev i december 2007 dømt ulovligt i forhold til traktatens bestemmelser om etableringsfrihed (dengang artikel 43, i dag artikel 49). Hvor meget, eller hvor lidt, søfolkene skulle lønnes på Rosella, blev fastlagt ved et hemmeligt forlig, mellem rederiet og den Internationale Søfolksføderation.

2. Fagforeninger må gerne blokere arbejdspladser, men det må ikke ske med det formål at gennemtrumfe de faktisk gældende overenskomster.
BAGGRUND: BLOKADE AF BYGARBEJDSPLADS.
To svenske fagforbund forsøgte at blokere ombygningen af en skole i Vaxholm kommune.

Arbejdet blev udført af det lettiske firma Laval med ansatte til en løn under de svenske overenskomster.

Domstolen fandt i december 2007, at blokaden brød med den fri bevægelse af tjenesteydelser (den gang artikel 49, i dag artikel 56). De svenske overenskomster var ifølge domstolen en hindring for den lettiske virksomhed, som ikke på forhånd kunne overskue omkostningerne ved at udstationere ansatte.

Argumentet, at Laval kunne have ringet til Sverige og forhørt sig, blev afvist af domstolen. Hvis de svenske fagforeninger havde nøjedes med at kræve en "mindsteløn", ville det muligvis have været i orden. Men "mindsteløn" giver ikke den samme mening i Sverige, eller i Danmark, som i det øvrige EU, fordi svenske og danske lønninger udelukkende fastlægges ved overenskomster og ikke ved lov.

Nr. 3 og 4: Rüffert- og Luxembourg dommene
Konklusionerne fra Laval-sagen (også kaldt Vaxholm-sagen) blev til dels gentaget i april 2008. Den tyske delstat Niedersachsen blev dømt for have stillet for høje krav på løn til polske arbejdere, som en underentreprenør havde hyret til et offentligt byggeri.

Niedersachsen måtte kun stille krav, der svarede til den tyske mindsteløn, og ikke til den overenskomstmæssigt fastsatte løn i området (Rüffert-sagen).

I juni 2008 fik Luxembourg dom for at på en lignende måde have stillet for vidtgående krav på overenskomster for udenlandske ansatte ("Luxembourg-sagen").

Sagen om Vejlegården
Fagforbundet 3F's blokade af restauranten Vejlegården, som har indgået en aftale med Kristelig Fagforening (KRIFA), sætter nyt fokus på konfliktretten og EU.

Hvorvidt den blokade er lovlig eller ej, ventes Arbejdsretten i Danmark at tage stilling til i slutningen af november.

Men Venstre og Dansk Folkeparti har stillet et beslutningsforslag i Folketinget, som vil kunne få vide konsekvenser, hvis det skulle blive vedtaget som lov.

De to partier foreslår, at konfliktretten begrænses over for virksomheder, som har indgået en overenskomst med en "anden landsdækkende organisation".

Det ville gøre blokaden af Vejlegården ulovlig.

Spørgsmålet er bare, hvordan "landsdækkende organisation" skal forstås. Er det i orden, hvis de ansatte har en landsdækkende polsk overenskomst, eller en lettisk, som det var tilfældet i Laval-sagen i Sverige?

»Nej, det er ikke i orden. Det kan vi selvfølgelig ikke godtage,« svarer Bent Bøgsted, Dansk Folkeparti. »Der skulle have stået "landsdækkende dansk organisation" i forslaget. Det var en fejl at det ikke kom med«.

I følge Bøgsted er det nu usikkert, om forslaget vil blive genfremstillet i det ny folketingsår. Men, siger han, »jeg ved Ulla Tørnæs har sagt at det skal undersøges til bunds inden vi går videre,« siger DF's arbejdsmarkedsordfører.

"Vi tager højde for kritikken"
Den udlægning bekræfter Venstres arbejdsmarkedsordfører Ulla Tørnæs:
»Vi sidder og lægger sidste hånd på en genfremstilling af forslaget. Der blev rejst en del kritik, som vi vil tage højde for«, siger hun til NOTAT.

Det vanskelige spørgsmål er, hvordan en bestemmelse, som sondrer mellem udenlandske og danske lønmodtagerorganisationer, vil kunne undgå at få EU-domstolen på nakken for ulovligt forskelsbehandling.

Det spørgsmål ønsker Ulla Tørnæs ikke at kommentere:
»Det vil jeg vende tilbage til,« siger hun til NOTAT.