Kontrolleret græsk fallit

Grækenland står på tærsklen til sammenbrud. Med alt for store udgifter. Med næsten umulige reformer. Og med total afhængighed af udlandet. NOTAT rapporterer fra landet.
Af Villiam Grumstrup
13. april 2012

Reelt underkastet en kontrolleret fallit ser grækerne frem til endnu et vanskeligt år, der bliver det femte i træk uden økonomisk vækst.

Det økonomiske genopretningsprogram med store lån fra Den Internationale Valutafond (IMF), EU-Kommissionen og Den Europæiske Centralbank – den såkaldte Trojka – har i stedet for at føre til en forbedring, forværret grækernes økonomi.

Nedskrivninger

Der er nu indledt, hvad økonomer kalder kontrolleret fallit, med igangværende forhandlinger for at få private investorer, altså hovedsageligt banker, investerings- og pensionsfonde, til at nedskrive værdien af græske statsobligationer.

Allerede i juli vedtog EU-topmødet en nedskæring på 21 procent og i oktober endnu 50 procent, hvorefter man forventer at Grækenland i 2020 kan have nedbragt statsgælden til 120 procent af BNP. Men der skal forhandles helt op til 60-70 procent.

»Indtil midt i januar vil der blive forhandlet om den såkaldte »haircut« af græske statsobligationer, og det giver anledning til at tale om en såkaldt kontrolleret græsk fallit,« forklarer professor i økonomi ved Athens Universitet, Jannis Stournaras, og fortsætter:

»Det kan medføre store vanskeligheder, hvis den endelig gennemføres, fordi der så vil kunne gå flere år, før Grækenland igen kan komme på det internationale kapitalmarked for at låne.«

Svære reformer

Trojkaens seneste lånepakke – vedtaget på EU-topmødet den 26. oktober – blev vedtaget på betingelse af, at Grækenland gennemfører strukturelle omlægninger med gennemgribende reformer, så landets økonomi igen kan blive konkurrencedygtig. Men foreløbig er intet ført igennem, da alle indgreb møder voldsom modstand.

Ingen synes indstillet på at ville opgive tilkæmpede goder og privilegier, så der svares igen med strejker og demonstrationer, som tit udarter sig til voldsomme gadekampe og korporlige angreb på politikere.

Den omfattende skatteundvigelse får lov til at fortsætte, og staten ødsler videre, så dens udgifter er større end indtægterne. Der er problemer, hver gang en lånerate fra Trojkaens hjælpepakke skal udbetales, fordi det konstateres, at ingen af betingelserne reelt er opfyldt, men blot vedtaget på papiret.

Offentligt ansatte

Der er fortsat hen ved en million offentligt ansatte, selvom der ikke er brug for en tredjedel af dem. Nyttesløse offentlige selskaber, hvor den overflødige arbejdskraft et stuvet sammen, bliver trods løfter ikke nedlagt. Der gøres i december et forsøg på at afskedige 16.000 af dem ved, at de et år inden pensionsalderen træder tilbage og får 60 procent af deres løn, indtil pensionen kan udbetales. Men det møder foreløbig modstand og kommer næppe til at fungere.

I årtier, hvor de to store partier, socialister og konservative, på skift har styret, er begge ansvarlige for at have sluset de mange ind i det offentlige for at skaffe stemmer. Nu lægges begge partier for had, da de ikke kan fortsætte samme politik, men fyrer folk.

Mens de to partier tidligere fik tilsammen 80 procent af stemmerne, har de nu sammenlagt mindre end 40 procent i henhold til meningsmålinger.

Høje renter og gavmilde pensioner

Trojkaens lånepakke, der skal redde landet fra bankerot, går til at betale den overflødige arbejdskraft i det offentlige samt til offentlige pensioner, der, indtil nedskæringerne startede, blev delt rundhåndet ud til for eksempel kvinder efter kun 15 års arbejde og til de øvrige offentlige pensionister, der for de flestes vedkommende stadig er i halvtredserne.

Resten af de udbetalte lånerater går til afbetaling på gæld med renter, og ikke til at skabe vækst, for eksempel ved at sætte gang i offentlige arbejder, mens bankerne, der får og har fået betydelig statsstøtte, i virkeligheden har standset lån til private virksomheder og bruger den kapital, staten giver dem, til egne forretninger.

Recession og udvandring

Den græske økonomi er gået helt i stå med en recession, ifølge OECD på over 6 procent i år. Det har ikke hjulpet, at der blev skåret kraftigt ned i lønninger og pensioner, både i det offentlige og private, med udsigt til yderligere nedskæringer. Det svækker købekraften, så virksomheder og forretninger lukker i tusindtal.

I det kommende år ventes over en million arbejdsløse. Omkring 500.000 familier har ingen i arbejde, og over 26 procent af befolkningen lever under EU's fattigdomsgrænse. Blandt unge under 30 år er der 40 procent ledige, og mange af dem søger til udlandet.

Også den danske ambassade i Athen har mange henvendelser fra veluddannede unge grækere, som tænker på muligheder i Danmark, ligesom Norge og Sverige er i søgelyset. Men langt de fleste søger til Australien, så de australske myndigheder ikke længere giver turistvisa til grækere af frygt for, at de bliver.

Ny overgangsregering

Efter de to år ved magten trådte George Papandreous socialistiske regering tilbage, ude af stand til at rette op på økonomien, og overlod ansvaret som ministerpræsident til den tidligere vicepræsident for Den Europæiske Centralbank, Lukas Papademos.

Han har dannet en overgangsregering, støttet af socialister, konservative og et lille højreekstremt parti med rødder i den tidligere militærjunta, hvad der muligvis på grund af krisen ikke giver anledning til det røre, som ellers kunne ventes. Det er meningen, at regeringen skal føre landet til valg 19. februar eller noget senere i foråret.

Den nye regering ventes udelukkende at kunne sikre Grækenland de fortsatte lånerater, der skal redde landet fra direkte bankerot. Regeringen har i december vedtaget det kommende års finanslov, der er forudsætningen for at kunne vedtage den nyeste lånepakke på 130 mia. euro.

Vanskeligt bliver det dog for regeringen at få næste rate af lånet i marts på 80 mia. euro, ikke mindst som følge af den nuværende gældskrise i euroland, som skaber usikkerhed om selve den fælles valuta.

Opbakning bag Euroen

Grækerne bakker stadig med stort flertal op om Euroen, da de ved, det vil betyde fattigdom og afsavn, som kun forudgående generationer kendte, at vende tilbage til den nationale valuta, Drakmeren. Allerede nu er den nuværende minimumsløn skåret ned fra 5.500 til 3.500 kr. med de økonomiske stramninger.

Alligevel er der stadig mere gennemtrængende røster, der mener, det vil være en god løsning at gå tilbage til den nationale valuta og gennemføre de omlægninger, som skal til, på egen, græsk manér, uden hele tiden at blive dikteret fra Berlin og Bruxelles. Dog er det foreløbig røster, de fleste foretrækker at sidde overhørig.