NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Det kan være svært at forstå, hvordan EU skal kunne komme ud af krisen. Men forandringen starter måske netop i det øjeblik, man forestiller sig, hvordan verden også kunne se ud.
Danskeren Kenneth Haar fra Corporate Europe Observatory (CEO) havde med hjælp fra den irske økonom Andy Storey gjort et forsøg på at samle de 300 deltagere på Bruxelles-konferencen 5.-6. maj i en fælles vision. De havde formuleret seks konkrete alternativer, som deltagerne blev bedt forholde sig til.
Tanken var, at de seks punkter kunne stå som en slags fælles strategi eller potentielt manifest for den videre kamp. Konferencen kunne på den måde sætte et aftryk. Også selvom punkterne stadig kun er »work in progress«.
I det store hele lykkedes det de mange aktivister og deltagere fra europæiske NGO'er, bevægelser, fagforeninger, universiteter og politiske grupperinger, at blive enige om, hvordan man når en bedre verden i Europa i seks træk:
Konferencedeltagerne var stort set enige i dette punkt, der mest blev kritiseret for sin titel – for har et europæisk demokrati nogensinde eksisteret? Nogle få savnede også, at man tog officiel stilling til, om EU overhovedet skal bestå.
Vælger man at rekapitalisere banker, skal man samtidig socialisere dem. Storey og Haar forestiller sig en verden, hvor bankerne ikke bliver for store; hvor investeringsbanker og kommercielle banker er adskilte; hvor der ikke eksisterer et marked for rene spekulationspapirer (derivater); og hvor man beskatter internationale valutatransaktioner.
De mere radikale kræfter på konferencen kunne have ønsket sig slagord som «kapitalkontrol» og «ingen fri kapital«. Men ellers blev forestillingen om en verden med mindre kapitalmagt modtaget positivt.
Ordet »vækst« viste sig at være kontroversielt, især i ørerne på de klimaaktivistiske deltagere, der i stedet talte om modvækst. Var det et officielt manifest, måtte man slette det ord, mente de.
»Hvad med omfordeling af velstand, hvorfor er det ikke nævnt?« lød det fra én af deltagerne. En anden savnede, at klimaet var tænkt ind og foreslog CO-afgifter.
De forestiller sig et alternativ med flere offentlige investeringer i vedvarende energi, energibesparende teknologi og offentlig transport. Landbruget og forbrugsmønstre skal ændres, og samtidig skal produktionen være mere lokal.
Diskussionen om CO-markeder viste sig at være en af de mest kontroversielle blandt deltagerne. Klimapolitikken var i det hele taget et følsomt emne for flere af de fremmødte aktivister, der også kritiserede, at fødevaresuverænitet ikke blev nævnt med et ord.
»Vi kommer sikkert til at skrive de her punkter om, og de kommer sikkert til at blive meget længere«. Men linjerne blev trods alt lagt den weekend i Bruxelles.