NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
På talerstolen lyder Frankrigs præsidentkandidat François Hollande umiskendeligt som en anden socialistisk François - Frankrigs tidligere præsident, Mitterand.
Hollande's valgretorik er "ren dèjá-vu", skriver Ulrike Guérot - en af de skarpeste iagttagere af det fransk-tyske forhold - fra tænketanken European Council of Foreign Relations.
Trods sit partis navn førte Mitterand i 1980'ernes kriseår en yderst borgerlig økonomisk politik. Det samme kan blive tilfældet med Hollande og euro-krisen, mener Guérot. Men det kan også gå den anden vej.
I Tyskland ruster man sig til det værste: At Hollande som Frankrigs næste præsident ville vælge konfrontationen med Merkozy's økonomiske linje.
Derfor forsøger den tyske regering i øjeblikket at gardere sig. Med en kombineret afstemning i Forbundsdagen allerede i slutningen af maj om finanspagten og stabilitetsmekanismen, vil Tyskland kunne fremlægge sin ratificering for Rådet i juni.
Dermed vil man være nået en situation, hvor der ifølge Guérot "ikke vil være noget at komme efter" for Hollande.
Vælger Hollande at gå i Mitterand's fodspor, kan man forberede sig på en politisk u-vending fra den socialistiske retorik. I 1983 ændrede Mitterand som nævnt - til stor skuffelse for mange af præsidentens socialistiske tilhængere - at føre en stram, deflationær økonomisk krisepolitik. En af de mest borgerlige i Europa, skriver Guérot.
Vælger Hollande den borgerlige linje, ville han måske ikke være nogen dårlig samarbejdspartner for Merkel. Også hvad angår den institutionelle udvikling af EU er Hollande mere på linje med CDU end Sarkozy nogensinde har været, ifølge Guérot. Måske lyder Merkollande også bedre end Merkozy? /O.
Læs Ulrike Guérot's artikel Should Merkel be scared of Hollande?