NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
En ni år gammel afgørelse i EU-domstolen kommer til at styre en kommende lov om databeskyttelse. Det fremgår af et hemmeligt, men lækket, dokument, som NOTAT har fået adgang til.
Svenske Bodil Lindqvist, rengøringsassistent og webmaster, publicerede i 1998 en spøjs bemærkning om en kollega på en hjemmeside lavet for den kirkelige menighed Alseda i Småland. På hjemmesiden lod Bodil Lindqvist kollegaen sige:
"Jeg blev godt nok vild, da jeg faldt ned fra stigen og slog min fod! Så nu er jeg halvtids sygemeldt. Øv!"
Fem år senere mente EU-domstolen i Luxembourg, at det var et brud mod EU's databeskyttelsesdirektiv.
Årsag: Den forstuvede fod vedrørte kollegaens sundhed. Det var en "utilladelig behandling af følsomme personoplysninger."
Bodil Lindqvist slap godt nok for at blive straffet, da sagen blev sendt tilbage til landsretten i Jönköping.
»Landsretten mente at det var en bagatel. Men jeg bliver stadig betragtet som kriminel. Fordi jeg blev dømt, om end straffri, skulle jeg betale 300 kroner til en fond for ofre for forbrydelser. Og jeg og min mand blev nødt til at flytte fra Alseda,« siger Bodil Lindqvist som idag er bosat i det vestlige Sverige.
Dommen mod Bodil Lindqvist fik aldrig betydning for andre end hende.
I 1998 fandtes der omtrent 1,5 millioner hjemmesider i hele verden. I dag beregnes antallet af hjemmesider til mere end 600 millioner.
Men princippet i, at personoplysninger på nettet kræver godkendelse af de omtalte, hvis oplysningerne ikke er almindeligt kendt i forvejen, gælder stadig. Det har EU-kommissionen slået fast.
I januar i år fremsatte Kommissionen et forslag til en ny databeskyttelseslov; en forordning som skal gælde på den samme måde i samtlige 27 medlemslande. Den datalov, der gælder i dag, er udformet som et direktiv. Det giver en vis fortolkningsfrihed for medlemslandene.
Flere EU-lande, blandt andre Sverige, Storbritannien og Tyskland, har spurgt Kommissionen om det virkelig er hensigten at Lindqvist-domen skal ligge til grund for en kommende datalov.
Svaret er ja.
I et forhandlingsdokument, som NOTAT har fået adgang til, kan man læse:
"KOM (Kommissionen) bekræftede foreneligheden med Lindqvist-dommen (...) KOM svarede, at efter dens opfattelse bør gælde for en person, der benytter et åbent socialt netværk, dvs. når personlige data er tilgængelige for et ubegrænset antal personer og ikke kun til et begrænset publikum".ør forordningen Det vil sige: Ikke noget om forstuvede fødder eller andre sundhedsoplysninger uden udtrykkelig tilladelse.
Men begrænsningerne omfatter andet og mere:
"Behandling af personoplysninger, der viser race og etnisk oprindelse, politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning, fagforeningsmæssigt tilhørsforhold og behandling af genetiske data, helbredsoplysninger og oplysninger om seksuelle forhold, straffedomme eller tilknyttede sikkerhedsforanstaltninger er forbudt." (Artikel 9.1 i forslaget)
Forbudet skal dog ikke gælde for alle. For at undgå alt for åbenlyse konflikter med ytringsfriheden foreslår Kommissionen en undtagelse for databehandling "der udelukkende finder sted i journalistisk øjemed eller med henblik på kunstnerisk eller litterær virksomhed". (Artikel 80 i forslaget)
Hvordan det skal defineres, er uklart. Men som hovedregel må privatpersoner, myndigheder, virksomheder eller organisationer ikke uploade "personoplysninger" uden den omtaltes udtrykkelige samtykke.
Tusinde, hvis ikke millioner af websider, blogs, twitterbeskeder og Facebook-opdateringer vil defineres som ulovlige.
David Törnberg på det svenske Justitsministeriums grundlovsenhed siger, at der blandt EU-forhandlere er opstået en dyb usikkerhed om hvordan sociale medier skal behandles i fremtiden.
»Vi har forstået det sådan at Kommissionen mener at Lindqvist-domen skal gælde fuldt ud. Sverige og flere andre medlemslande har spurgt til om det virkelig skal tillempes på for eksempel privatpersoners åbne Facebook-sider.«
Men nu er der jo mange tusinde, hvis ikke millioner, mere eller mindre private hjemmesider som er frit tilgængelige på nettet?
»Ja, afgjort. Og det vil give problemer hvis man lovgiver om noget, der ikke vil blive fulgt. Loven må være realistisk hvis den skal respekteres,« siger David Törngren.
Læs mere: En mere udførlig artikel med links til de relevante dokumenter kan findes på nyhedsportalen wobbing.eu