NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
»Det er umuligt at forstå debatten i Europa, hvis man ikke forstår debatten i Tyskland«, slog NOTAT's redaktør Ole Aabenhus fast i sit oplæg ved torsdagens debatmøde i København.
Sammen med de to øvrige foredragsholdere var Ole Aabenhus mødt op i Vesterbro Forsamlingshus for at give de mange tilhørende en indsigt i Tysklands stadig voksende rolle i EU.
»Med sine 80 millioner indbyggere er Tyskland blevet centrum for EU, og det er blevet Fru. Merkel, man lytter til i Bruxelles«, sagde Aabenhus.
EU i to gear
»Tyskerne mener, at resten af Europa skal lære af dem«, vurderede den unge oplægsholder og historiker Jesper Vestermark Køber - med tanke på den løntilbageholdenhed og økonomiske disciplin, Tyskland har været fortaler for.
Men den fremmødte NOTAT-læser Finn Westermann var uenig:
»At der ikke er mere social uro i Europa er egentlig fantastisk«, sagde Westermann, der også kaldte de tyske arbejdsløshedssatser for urimelige. Satser, der kan blive en realitet i andre europæiske lande og i mange lande er blevet det.
Vilkårene på arbejdsmarkederne i disse lande er forringet i takt med den tyske indflydelse i EU. Det har i flere tilfælde været en betingelse for udbetaling af hjælpepakker til bl.a. sydeuropæiske lande.
På den baggrund vurderede Finn Westermann, at EU i fremtiden vil være splittet - måske mellem syd og nord, da ikke alle lande kan følge det tyske tempo.
Ph.D.-studerende Jesper Kelstrup erklærede sig enig i, at en union i "to gear" kan være fremtidens EU.
»Jeg tror, det sandsynlige scenarie er, at der kommer en kerne og en periferi indenfor EU«, sagde han og tilføjede, at finanspagten var en forsmag på dette.
Et tysk EU?
Men har tyskerne fået en for dominerende rolle i EU og står de i vejen for en løsning på krisen? Ikke nødvendigvis, mente Jesper Kelstrup.
»Man (Tyskland red.) bliver tvunget til og bedt af andre om at være ledere, da der er store problemer med at få euroen til at hænge sammen«, mente Kelstrup, der ser det mere som en nødvendighed end magtbegærlighed at tyskerne tager førertrøjen på.
Det handler om at løse EU's problemer og han mener ikke, at andre er i stand til dette.
En del af løsningen er, ifølge mange tyske politikere og græsrodsbevægelser, en traktatændring inden for EU.
Og at en ændring af EU's traktat skulle blive nødvendig, det »mener de skam«, konkluderede den garvede EU-journalist og oplægsholder Staffan Dahllöf. Den holdning deler næsten samtlige tyske politikere.
Det er nødvendigt, fordi Den Europæiske Centralbank (ECB) får en mere og mere central rolle i løsningen af EU's krise.
Dette blev også tydeliggjort af den friske nyhed om, at ECB vil opkøbe spanske kortsigtede statsobligationer for at hjælpe den spanske økonomi, reflekterede Staffan.
En balancegang
Den 12. september kommer den tyske forfatningsdomstol med sin dom over, hvor langt de tyske politikere kan gå i den europæiske integration.
Men »der er ingen tvivl om, at Merkel vil gøre alt for at presse en traktatændring igennem, hvad dette så end må betyde«, vurderede Staffan under sit oplæg.
Og selvom tyskerne er meget skeptiske overfor et mere integreret EU, som den unge Tysklandskender Jesper Vestermark Køber gjorde opmærksom på, ønsker de tyske politikere endnu mere EU.
Men betyder det også mere Tyskland i EU? Unægtelig, da mange funktioner, allerede fra EU's fødsel er kopieret eller bygget videre på, fra funktioner i det tyske forfatningssystem.
Udfordringen for Merkel kan i første omgang blive hendes egen befolkning, analyserede Jesper Vestermark Køber.
»Mediebilledet i Tyskland har været at Tyskland har været offer og skulle betale regningen (for Sydeuropa red.)«, konkluderede Jesper om den tyske folkestemning.