ARTIKLER


Ny fiskeripolitisk film er ude

Fiskerifagligt Netværk udsender ny video om individuelle omsættelige kvoter og reformeringen af EU’s fælles fiskeripolitik.
Af Ida Zidore
25. april 2012

"The 'T' in Fish - reform of the EU CFP" er titlen på en ny video om EU's fælles fiskeripolitik, der netop er blevet lanceret på bl.a. Youtube.

Videoen tager afsæt i konferencen "Kan EU sikre et bæredygtigt fiskeri?", der 23. marts blev afholdt af bl.a. Oplysningsforbundet DEO i en fyldt Landstingssal på Christiansborg.

Videoen, der er instrueret af Søren Christensen og produceret af John Bruun, fokuserer overvejende på de negative konsekvenser af det individuelle omsættelige kvotesystem.

I filmen fremhæver både politikere og interessegrupper deres bekymring for verdens fiskebestande, men er uenige i løsningsmodellerne.

Fiskerifagligt Netværk søger i øjeblikket efter midler til at oversætte den 16 minutter lange video til fransk og spansk. /R

Filmen kan ses her