ARTIKLER


Spekulanter skaber problemer

Spekulationsvirksomheder har opkøbt 15 pct. af græske statsobligationer til lave kurser med forventning om store gevinster.
Af Sven Skovmand
24. januar 2012

Store spekulationsvirksomheder - de såkaldte hedgefonde - forventer at tjene tykt på den græske krise, oplyser Politiken den 18. januar 2012 i artiklen "Store spekulanter blokerer for vigtig aftale om græsk gæld".

Fondene har nemlig købt græske obligationer til yderst lave kurser. De vil derfor kunne tjene penge, hvis man på en eller anden måde sikrer, at Grækenland kan betale en væsentlig del af de skyldige penge til dem, der ejer obligationerne. 

Fondene ejer 15 procent af de græske statsobligationer, hvad der gør det yderst vanskeligt at finde en løsning på den græske krise, skriver avisen.