Trin for trin – imod en ”stadig snævrere union”
I de 40 år, der er gået siden 1972, er EF/EU trådt 5 trin op ad integrations-trappen, og antallet af medlemslande er tredoblet. Nu har fru Merkel lagt op til endnu et trin. Få et überblick her.
Af Staffan Dahllöf
18. november 2012
Trin 1: Start i efterkrig
1951: Efter anden verdenskrig beslutter seks lande - Vesttyskland, Frankrig, Italien, Belgien, Holland og Luxembourg - at deres kul- og stålproduktionen skal styres overstatsligt ved et ministerråd, en ”høj myndighed” (idag Kommissionen), en ”forsamling” (i dag EU-Parlamentet) og en domstol.
De seks erstatter Den Internationale Myndighed for Ruhr, som var sejrsmagternes kontrolorgan med den tyske rustningsindustri.
Trin 2: Told, marked, a-kraft
1957: Rom-traktaten vedtages: Kul- og stålfællesskabet udbygges med en traktat om en toldunion og et fælles marked (Det Europæiske Økonomiske Fællesskab) og en traktat om atomkraft (Euratom).
Formuleringen ”imod en stadig snævrere Union” stammer fra Artikel 1 i Rom-traktaten og er blevet gentaget i alle traktater siden da. ”Union” blev dengang officielt oversat til ”sammenslutning”.
Landbrugspolitikken kommer med fra 1962. Det hele skrives sammen i Fusionstraktaten 1965.
1972: Dansk folkeafstemning om dansk EF-medlemskab: 63,3 pct. ja, 36,6 pct nej.
1975:
Et politisamarbejde starter 1975 uden om institutionerne i et forum kaldet TREVI (Terrorisme, Radikalisme, Ekstremisme og International Vold -”Violence Internationale”).
1985: Afskaffelse af grænsekontrollerne indledes også lidt udenom ved Schengen-aftalen mellem fem EF-lande 1985, og senere Schengen-konventionen 1990. Schengen omfatter i dag 23 EU-lande (alle undtaget Storbritannien, Irland, Bulgarien og Rumænien) - plus Norge, Island, Schweiz og Lichtenstein.
Trin 3: Indre Marked og væk med veto
1986: Det Indre Marked vedtages – i form af Fællesakten, også kaldt EF-Pakken. Samtidig overgår man til flertalsafgørelser i Ministerrådet og medindflydelse for Parlamentet. Udenrigspolitikken (”Europæisk Politisk Samarbejde”) kommer også med, men sådan lidt uden om institutionerne.
1986:
Dansk folkeafstemning om EF-pakken. 56,2 pct. ja, 43,8 pct. nej. Trin 4: Union og euro 1992: Maastricht-traktaten vedtages: Traktaterne om kul og stål, atomenergi, toldunion og det indre marked, plus det retslige og det udenrigspolitiske samarbejde samles under en ny betegnelse: Den Europæiske Union. Beslutning om Den Økonomiske og Monetære Union med fællesvalutaen ecu, European Currency Unit, fra 1999 omdøbt til euro, indført som fysisk betalingsmiddel i 2002.
1992:
Dansk folkeafstemning om Maas-tricht-traktaten. 49,3 pct. ja, 50,7 pct. nej. 1993: Dansk folkeafstemning om Maastricht-traktaten med forbehold for euro, forsvar, retsligt samarbejde og unionsborgerskab. 56,8 pct. ja, 43,3 pct. nej.
Trin 5: Mere retsligt samarbejde
1997: Amsterdam-traktaten vedtages: Schengen-reglerne skrives ind i traktaten. Dele af det retslige og indenrigspolitiske samarbejde (grænsekontrol, flygtningepolitik) skal med tiden (fra 2004) omfattes af flertalsbeslutninger, mens politisamarbejde og strafferet stadig kræver enstemmighed. Udenrigs- og sikkerhedspolitik udvides med militære opgaver fra Vestunionen (WEU – nedlagt i 2010). Ret til aktindsigt skrives ind i traktaten. 1998: Dansk folkeafstemning om Amsterdamtraktaten. 55,1 pct. ja, 44,9 pct. nej.
Trin 6: Plads til flere
2000: Nice-traktaten vedtages for at give plads til de østeuropæiske lande: Ny stemmefordeling i Ministerrådet og ny pladsfordeling i Parlamentet grundet forventet udvidelse med 12 nye medlemslande. Flertalsafgørelser på flere nye områder. Mulighed for at straffe udemokratiske medlemslande. Charter om grundrettigheder knyttes til traktaten.
2000: Dansk folkeafstemning om euroen. 46,8 pct. ja, 53,2 pct. nej.
Trin 7: En slags forfatning
2007: Lissabontraktaten vedtages på ruinerne af den kuldsejlede forfatningstraktat, som blev skabt i et åbent konvent 2002-2003, men stemt ned i Frankrig og Holland 2005.
Flertalsbeslutninger bliver hovedregel over hele linjen; opdelingen af politikområder i ”søjler” efter forskellige beslutningsformer forsvinder.
De store lande med flest indbyggere får flere stemmer i ministerrådet (fra 2014).
EU bliver juridisk person –- kan indgå internationale aftaler.
Charter om rettigheder, og EU-rettens forrang bliver del af traktaten.
Topmøderne får fast formand (Herman Van Rompuy) og EU en slags udenrigsminister (Catherine Ashton).
2011: Finanspagten: Alle medlemslandene, minus Storbritannien og Tjekkiet beslutter en finanspagt med opstrammet styring af deres offentlige udgifter. Pagten er formelt set indgået uden om EU’s institutioner med beføjelser til Kommissionen og Domstolen. Trin 8 på vej? 2012: Tysk forslag om, i december at starte et nyt konvent med det formål at udarbejde en ny traktat.
(Årstallene markerer underskrivelse af traktater og aftaler. De politiske slut- forhandlinger sker nogle gange året før, ratificering, og ikrafttræden oftest et eller flere år senere.)