NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
EU-kommissionen vil nu forsøge at gøre Europa til verdens førende turistmål på kulturområdet.
Der skal udarbejdes flere ture gennem Europa, der kan give turisterne mulighed for at møde mennesker fra forskellige europæiske lande og lære deres kulturer at kende.
Derudover bliver der også indarbejdet et bæredygtigt aspekt i turene, idet et af formålene for EU's projekter bliver at bevare den lokale kultur og natur.
90 procent af ruterne bliver afholdt landlige områder.
Allerede nu har turisterne mange valgmuligheder, hvis de vil udforske Europas mangfoldighed. Man kan tage cykelruten langs jerntæppet, "Iron Curtain Trail", i det grænseland, der i halvdelen af det 20. århundrede delte Øst- og Vesteuropa.
En anden mulighed er at følge den historiske pilgrimsrute "Via Francigena" fra Rom til Canterbury, som første gang blev gennemført af ærkebiskop Sigeric i 990 e. Kr.
Hvis man vil have en mere landlig oplevelse kan man følge oliventræs ruten, der går rundt i middelhavsområdet og giver et indblik i olivenolie produktionen i disse lande.