NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Alle holdt vejret, men forbundspræsident Joachim Gauck kan nu på Tysklands vegne underskrive Finanspagten og det tyske bidrag – 1.425 milliarder kroner – til ESM, Den europæiske Stabilitetsmekanisme.
37.000 borgere havde gennem organisationen Mehr Demokratie indklaget regeringens og Forbundsdagens beslutning om at tilslutte sig de to krisetiltag for domstolen.
Afgørelsen, der kom i dag, kunne have væltet hele EU’s kriseredningssystem. Men som mange havde forventet: De otte dommere sagde OK – blot på betingelser: Der skal være loft over Tysklands forpligtelser. De 1.425 milliarder kroner til ESM (hvoraf langt de mest er garantier og ikke indbetalinger) kan passere, men videre forpligtelser kræver tilslutning i Forbundsdagen.
Dermed holder forbundsdomstolen fast i sit grundprincip: At afgivelse af suverænitet til overnationale instanser – her ESM – skal afbalanceres gennem øget kompetence til nationens folkevalgte i Forbundsdagen.
Sydtysk kritik
Süddeutsche Zeitung, der er baseret i Bayern, hvor kritikken af fru Merkels kriseløsninger har været hårdest, har omgående været ude med en skarp kritik af domstolen: Kendelsen er blot som en ”nødbremse”, men ”med en nødbremse kan man ikke styre”, hedder det.
Pointen ligger i, at domstolen IKKE tager stilling til det allernyeste krisetiltag, nemlig at Den Europæiske Centralbank for kort tid siden gik i gang med ikke-begrænsede opkøb af kortfristede statsgældspapirer fra kriseramte lande.
Centralbankens opkøb vil i sidste ende vil kunne blive en belastning for tyske skatteydere. Det tema har især CSU-politikeren Peter Gauweiler, München, tager op, og han forsøgte i sidste øjeblik at få Karlsruhe-domstolen til at udskyde kendelsen med det argument, at domstolen også – samtidig - måtte tage principiel stilling til, om den slags er lovligt, eller om det er i strid med den tyske grundlov.
Süddeutsche konkluderer: ”Det europæiske projekt kræver ikke længere kun et nationalt, men også et europæisk demokrati” for at kunne fungere. Det, der burde styrkes, er ikke Forbundsdagen, men EU-parlamentet.
Herhjemme
Den danske EU-parlamentariker Søren Søndergaard fra Folkebevægelsen mod EU er inde på samme linje som forbundsdomstolen:
»Om den tyske tiltrædelse til ESM-traktaten er i strid med tysk forfatning er alene en tysk afgørelse«, siger han. »Men det er tankevækkende, at også den tyske forfatningsdomstol kræver mere parlamentarisk indflydelse. Problemet er stadig, at stabilitetsmekanismen reelt er uden for demokratisk kontrol«.
Enhedslistens Nikolaj Villumsen noterer, at Karlsruhe-dommen lægger loft over det beløb, ESM kan hente i den tyske statskasse: »Begrænsning af midlerne til ESM er positivt, da den hviler på en politik, hvor der gives store redningspakker til bankerne, mens der bliver gennemtvunget nedskæringer af den offentlige sektor. Det har ført til en katastrofal situation i flere sydeuropæiske lande, hvor arbejdsløsheden eksploderer«.
»Domstolens kritik af det demokratiske underskud i ESM bør foranledige en ændret kurs, hvor krisepolitikken ikke tilsidesætter de nationale parlamenter, som det desværre også er tilfældet med Finanspagten«, siger Villumsen.
Artiklen i Süddeutsche Zeitung kan læses HER
Læs også det seneste nummer af NOTAT med temaet: ”Hvad tænker tyskerne om Europa?”.
Nye abonnenter kan f.eks. sende en sms med teksten ”notat” til 1204 for at modtage nummeret som led i et gratis prøveabonnement.