NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Karlsruhe-domstolens foreløbige afgørelse den 12.september indeholder betingelser, som vil sætte det tyske parlament i en særklasse sammenlignet med andre euro-landes parlamenter.
Der skal ikke holdes noget hemmeligt for de tyske lovgivere, selv om der skal for alle andre, fastslår domstolen.
Domstolens foreløbige afgørelse - den endelige dom ventes i december eller i starten af det næste år - ser kritisk på tre artikler i den traktat, som regulerer garantifonden ESM (den Europæiske Stabilitetsmekanisme):
* Arkiver og dokumenter, der tilhører ESM, er ukrænkelige og må ikke røbes for udenomstående (artikel 32.5)
* Fondens ledelse og ansatte har strafferetslig immunitet - de skal ikke kunne retsforfølges for eventuelle kriminelle gerninger, de begår i tjenesten (artikel 34)
* Medlemmer af fondens øverste råd, bestyrelse samt de ansatte må ikke videregive oplysninger, som er omfattet af tavshedspligt, heller ikke efter ansættelsens ophør (artikel 35.1)
Vil blive forsinket
Domstolen har ikke synspunkter på de tre artikler som sådanne. Men, fastslår dommerne, de tre artikler må på ingen måde forhindre, at det tyske parlaments to kamre, Forbundsdagen og Forbundsrådet, får fuld information om ESM's overvejelser og beslutninger.
Den betingelse skal, ifølge dommen, gøres "folkeretsligt bindende". Hvad det indebærer, er ikke krystalklart, og kan ikke udlæses af dommen.
Guntram B. Wolff fra tænketanken Bruegel i Bruxelles skriver i et blogindlæg, som citeres af flere internationale medier, at det sandsynligvis ikke er nok at indskrive betingelsen i den tyske tiltrædelseslov.
Betingelsen om fuld information til det tyske parlament skal enten skrives ind i den eksisterende traktattekst, som 16 andre euro-lande allerede har godkendt, eller tilføjes i en ny separat traktat. Det vil i givet fald forsinke gennemførelsen af ESM, vurderer Guntram B. Wolff.
Finanspagten godkendt - den har vi i forvejen
På en delvis tilsvarende måde forholder domstolen sig til den tyske tiltrædelse af Finanspagten, dog uden at opstille særlige betingelser for den tyske tiltrædelse.
Finanspagtens krav om en grænse for medlemslandenes budgetunderskud er noget, vi i forvejen har i den tyske grundlov, konstaterer domstolen, som finder, at det er euro-landene, som har kopieret tyske tilstande, og ikke de andre som stiller krav til Tyskland.
Domstolen mener heller ikke, at Finanspagten giver parterne mulighed for at styre den tyske finanslov i detaljer, eller giver Kommissionen og EU-domstolen direkte budgetbeføjelser i Tyskland.
Endelig slår Forfatningsdomstolen fast, at Tyskland til hver en tid vil kunne forlade Finanspagten, selv om der i pagten ikke findes en decideret udtrædelsesparagraf.
ECB slipper fri - for nu
Hvis Forfatningsdomstolen frifinder Finanspagten for tysk vedkommende, bliver ECB's råderum langt mindre sikkert.
I følge domstolen er det en kendsgerning, at ECB ikke kan hæfte for eurolandes gæld ved at opkøbe deres statsobligationer, sådan som det står i EU-traktatens artikel 123.
Det slår Forfatningsdomstolen udtrykkeligt fast. Men hvad så med ECB's beslutning 6. september om at gøre lige præcis det, om end på visse betingelser?
Det har domstolen ikke taget stilling til. Vi har udelukkende set på den tyske tiltrædelse af ESM og Finanspagten, udtaler dommerne i Karlsruhe, og lader derfor spørgsmålet om lovligheden af ECB's seneste tiltag stå ubesvaret hen.
Link til dommen og en udførlig pressemeddelelse på tysk og engelsk