NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Den ungarske regeringsleder Viktor Orbán fik i 2011 gennemført vidtgående ændringer af landets grundlov. Ændringerne har kunnet gennemføres, fordi Orbáns parti Fidesz ved valget i foråret 2010 fik over to tredjedele af mandaterne i det ungarske parlament. Efter manges mening er partiet i færd med at omdanne Ungarn til en diktaturstat. Det understreges af, at Orban har fået gennemført love, der drastisk indskrænker mediernes frihed og blandt har ført til lukning af en TV-kanal, der blev drevet af modstandere af Orbans styre.
Efter ændringen af grundloven kan regeringen i fremtiden udnævne landets dommere. Og for at sikre, at de gamle og uafhængige dommere snarest indstiller deres virksomhed, har man nedsat dommernes aldersgrænse fra 70 til 62 år, oplyser Politiken den 11. januar 2012 i artiklen »EU vil anklage Ungarn for brud på traktaterne«.
Forholdene i Ungarn har fået Kommissionen til at sende en skrivelse til den ungarske regeirng om at trække de problematiske ændringer af grundloven tilbage. Hvis ikke der inden to måneder kommer et tilfredsstillende svar, vil Kommissionen kunne rejse en sag mod Ungarn ved EU-Domstolen.
Domstolen er ikke den eneste trussel mod Ungarn. En måske stærkere trussel er de økonomiske sanktioner, som EU kan gennemføre, og som allerede har ført til, at Den Internationale Valutafond IMF har indstillet forhandlingerne om en hjælpepakke til den ungarske økonomi. Kommissionen har også indstillet, at man overvejer at skære ned på den regionale støtte, som Ungarn modtager.
Ungarn har en væsentlig bedre økonomi end flere andre EU-lande, men landet har underskud på de offentlige budgetter og kan i længden ikke klare sig uden støtte udefra. I Information for 5. januar 2012 siger lektor Søren Riishøj fra Syddansk Universitet, at landet uden tilførsel af økonomiske midler udefra risikerer at blive ramt af en statsbankerot i 2013. Det siger han i artiklen »Ingen politisk udfordrer til Ungarns radikale regering«.
Søren Riishøj mener dog ikke, at det vil gå så vidt. Han siger, at det ungarske samfund er præget af utilfredshed og faldende opbakning til Viktor Orbán. Og nok er der ikke i øjeblikket en stærk opposition, men det kan der komme, hvis de to ledende oppositionspartier går sammen. Man kan også forestille sig, at regeringspartiet splittes indefra.