VU: ”Vi er ved at nå grænsen for europæisk integration”

EU skal holde op med at topstyre stadig flere politikområder og koncentrere sig om Det Indre Marked mener Morten Dahlin, landsformand for Venstres Ungdom (VU).

Hvor går grænsen for landenes integration i EU?
Det er en hårfin balance, men jeg synes, at det er ærgerligt, at vi har været nødt til at gå med i en ting som Finanspagten. Jeg tror, at vi snart vil opleve, at befolkningerne i Europa står af, og det kan jeg sådan set godt forstå. Vi er ved at nå grænsen for europæisk integration.

Man kunne jo se finanspagten som et bolværk mod en overaktiv finanspolitik, så hvorfor er finanspagten "en ærgerlig ting"?
Det ville have været bedre, hvis de enkelte medlemsstater selv havde gjorde det. Hvis EU's markeder var mere fri, ville de tvinge politikkerne til at holde igen. Men jeg tror stadig, at vi har en Finanspagt om fem år, for jeg synes ikke, at de signaler, jeg har hørt fra Grækenland og Spanien, tyder på, at de har forstået budskabet.

Mener du, at integrationen i EU mere eller mindre er nået en art endestation?
Jeg synes ikke, at en udvikling af samarbejdet behøver betyde, at vi skal have mere styrke i Bruxelles og mere overstatslig kontrol. Jeg synes sagtens, at vi kan tage EU-samarbejdet videre på en lang række punkter.

Det, at man arbejder på et fælles europæisk patentsystem, er f.eks. en rigtig god idé. Man kan vælge at kalde det europæisk integration, men man kan også kalde det sund fornuft. Så jeg tror, der er en lang række områder, hvor man godt kan drive samarbejdet videre.

Men vi skal ikke ud og have en fælles koordineret socialpolitik, en fælles koordineret kulturpolitik og en fælles koordineret uddannelsespolitik. Kommer vi dér ud, står befolkningerne af.

Nej til fælles socialpolitik
Men, hvis man skal realisere idéen om et fælles marked, der inkluderer arbejdskraften, kan man så undgå, at social- og arbejdsmarkedspolitikken automatisk bliver gjort til et spørgsmål for EU?
Der er mange, som påstår, at man i Danmark skal arbejde på danske overenskomster for at være her. Så naturligvis vil det blive et emne, som vil blive debatteret. Men det er altså ikke noget, som EU skal blande sig i. Det er et nationalt spørgsmål, og det tror jeg også, danskerne synes.

I skriver i jeres principprogram, at EU udelukkende skal beskæftige sig med grænseoverskridende problemer inden for kriminalitet, handel, demokrati, sikkerhed og miljø. Hvornår er et problem i vore dage ikke potentielt grænseoverskridende?
Vi mener sådan set bare, at EU på nogle områder er gået for langt. I den ideelle verden er EU det, som EF var i gamle dage. Et projekt, der handler om fred og frihandel. Desværre er det ikke helt muligt i dag.

Sidste år forbød EU hundrede forskellige typer urtemedicin og påbød alle ballonfabrikanter at putte små skilte på ballonerne, der advarer om, at det kan være farligt at puste dem op.

Dermed være naturligvis ikke sagt, at der ikke er nogen områder, hvor vi skal have europæisk samarbejde. Det kan der være sund fornuft i engang imellem. F.eks. giver det god mening, at en lastbilschauffør ikke skal pakke lastbilen om ved den franske grænse, fordi der er andre regler for, hvordan man må transportere varer. Men mange af de her ting behøvede man ikke bureaukrater nede i Bruxelles til at fortælle, hvordan tingene skal hænge sammen.

Hvordan ser du så på det retslige samarbejde. Skal vi også have frivillig koordinering her?
Jeg har ikke noget problem med, at Danmark afskaffer retsforbeholdet. Forbeholdet er primært en forhindring for at samarbejde om grænseoverskridende problemer som f.eks. menneskehandel. Så det ser jeg ikke noget problem i.
Retsforbeholdet lægger i dag nogle administrative byrder på Danmark. Men netop sådan noget som menneskehandel med kvinder og narkosmugling er grænseoverskridende problemer. Så på de områder synes jeg lige så godt, vi kan være fuldgyldige medlemmer.

Demokratisk underskud
Hvis du ser på den måde, EU er indrettet i dag, kan du så se nogle oplagte steder, hvor man kunne øge den demokratiske legitimitet?
Der er ingen tvivl om, at der er et demokratisk underskud i EU.

Én ting, man kunne gøre, var at øge Europaparlamentets indflydelse. Det er jo her, at de direkte folkevalgte sidder. Men mere grundlæggende tror jeg, at EU skal tilbage til tankegangen i EF. Dengang beskæftigede man sig med det, som er fælles. Det som alle kan se det fornuftige i.

I dag går EU ind på alle mulige andre områder. Det skal vi væk fra, og jeg tror, det er her, at nøglen til at genvinde den folkelige legitimitet ligger.

Læs også reaktionen fra Venstres Jakob Ellemann-Jensen og de andre "voksenpolitikere" i tillægget