NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Har EU de beføjelser, der skal til for at bekæmpe skattely?
Ja. Efter min mening handler kampen mod skattely ikke om manglende beføjelser, men om manglende politisk vilje.
Og hvad skulle man helt konkret gøre?
Man kunne for eksempel sætte minimumstandarder i forhold til skattegrundlaget. Man kunne også lave land-for-land rapportering, og man kunne lave forskellige regnskabsstandarder. Alt sammen, hvis der var vilje til det.
Hvor stor en del af løsningen er mere gennemsigtighed omkring regnskaber?
Det er en del af løsningen, men det løser jo ikke den skattekonkurrence, som forskellige EU-lande fører mod hinanden. At landene konkurrerer om, hvem der kan have lavest mulig selskabsskat, er jo også en form for skatteunddragelse. Der deltager Danmark jo aktivt ved lige at have sat selskabsskatten ned, sådan at man nu også diskuterer at sætte den ned i Norge.
Er det de medlemslande, der bremser for mere konkret handling?
Til dels, ja – men hvis det kun var nogle medlemslande, så ville man kunne overkomme det. Problemet er, at interessen i virkeligheden ikke er så stor. Det var jo også oppe på G8 og G20, uden at man rigtig kom nogen vegne. Når det kommer til stykket, så generer man nogle af dem, der understøtter de forskellige partier, og som har stor indflydelse på pressen og på den politiske debat i hjemlandene.
Er EU det rette forum for bekæmpelse af skattely?
EU er helt oplagt ikke det rette forum, fordi skattesnyd er langt mere omfattende end EU. Det er klart, at hvis man skal lave nogle effektive begrænsninger på skattesnyd, så skal man op på G20-niveau eller langt længere end EU. Det betyder jo ikke, at EU ikke kan starte. Hvis EU gerne vil starte, så fint for mig. Men EU er i sig selv ikke løsningen på skattesnyd, ligesom det er tilfældet med så mange andre grænseoverskridende problemer.