NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Sparer kommunerne på EU-udbud?
Det ved jeg faktisk ikke. Men det er jo en generel antagelse, at udbud og fri konkurrence gør produkter og tjenesteydelser billigere.
Vil det sige, at udbudsreglerne byggerpå antagelser?
Nej, selvfølgelig er der nogle økonomiske beregninger, der underbygger det. Jeg kan bare ikke dokumentere det her og nu, fordi jeg ikke har tallene. Desuden er det jo langt hen ad vejen op til kommunerne selv, om de sparer.
Fører udbudsreglerne til bedre kvalitet af projekter i kommunerne?
Det er jo også svært at sige noget generelt om, men der er mange gode elementer i de nye udbudsregler. For eksempel gør de nye regler det muligt at bruge udbud strategisk, så kommunerne for eksempel kan indkøbe produkter og tjenesteydelser, der bidrager til miljøforbedringer.
Hvilken betydning får det for kommunerne, at Danmark med det nye udbudsdirektiv får mulighed for at indføre kædeansvar (lovgivning om at leverandører har ansvar for underleverandørers overholdelse af arbejdsforhold, red.)?
Kædeansvar er jo en rigtig god måde at forebygge social dumping, altså at udenlandske lønmodtagere arbejder til lønninger, der ligger under danske overenskomster. Kædeansvar er faktisk et af de rigtig gode elementer i det nye udbudsdirektiv, selvom jeg gerne så, at reglerne skulle gælde i alle lande.
Har I oplevet meget lobbyisme i Parlamentet fra kommunernes side i forbindelse med udbudsdirektivet? – og kan man sige, at det har båret frugt?
Jeg synes, der har været meget lobbyisme i forbindelse med udbudsdirektivet fra alle sider, også fra kommunernes. Jeg kan godt være bekymret for, at man ikke har lyttet nok til kommunerne. De har for eksempel presset på for at hæve tærskelværdien for, hvornår en opgave skal i udbud. Det lykkedes desværre ikke at gennemføre.