Æg smides på gaden i protestdemonstration

Franske landmænd har fundet på en ny protestform over for EU's regler - i dette tilfælde et krav fra 2012 om, at hønseavlerne skal forbedre vilkårene for deres burhøns ved at gøre burene større.

40 maskerede hønseavlere i Bretagne smider som protest 100.000 æg på gaden i den ene by efter den anden, hvad der har været til stor gene for beboerne på grund af lugten.

Hønseavlerne kræver ifølge Financial Times for 10. august 2013, at regeringen sørger for, at der bliver lagt loft over ægproduktionen, da priserne er for lave til, at det kan betale de dyrere bure.

EU kan ikke lide forbud mod oliefyr

EU-Kommissionen er utilfreds med, at Danmark har indført et forbud mod installation af olie- eller gasfyr i nybyggeri. Et EU-direktiv siger nemlig, at landene ikke må indføre forbud mod apparater, der er CE-mærkede. Kommissionen beder derfor Danmark om at komme med en begrundelse for forbuddet. Det oplyser byggeriets dagblad »Licitationen« den 2. august 2013.

Klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard har meddelt Folketinget, at han vil redegøre for, hvorfor forbuddet efter hans opfattelse er foreneligt med anden EU-lovgivning.

Ifølge chefkonsulent i Dansk Energi, Richard Schalburg, kan der spares cirka 450 millioner liter olie årligt i Danmark, hvis alle oliefyr i parcel- og enfamiliehuse bliver udskiftet med varmepumper eller fjernvarme.

Forbuddet mod fyr, der bygger på olie eller naturgas, er indeholdt i energiaftalen fra marts 2012 og fremgår af »lov om varmeforsyning, lov om elforsyning og byggeloven«.

Fra 2016 skal det også være forbudt at installere oliefyr i eksisterende bygninger, der har mulighed for at få fjernvarme eller direkte forsyning med naturgas.

EU's »udenrigsminister« får samtale med Morsi

Tirsdag den 30. juli fløj EU's »udenrigsminister«, Catherine Ashton til Ægypten, hvor hun som den første udefra fik mulighed for at møde den afsatte præsident, Mohamed Morsi. Ifølge The Observer for 4. august 2013 fik hun en udbytterig samtale med ham. Hun oplyste efter besøget, at han havde det godt, og at hun havde fortrøstning til Ægyptens fremtid.

»Demokrati drejer sig ikke kun om et valg, det drejer sig om at få garanti for fremtidige valg og de institutioner, der skal sikre demokratiet,« sagde hun og tilføjede, at Ægypten er fuld af mennesker, der ønsker at finde en vej fremad.

Bladet spurgte hende om, hvad grunden kunne være til, at netop hun fik tilladelsen til at besøge Morsi, og hun svarede hertil, at hun 11 eller 12 gange tidligere havde været i Ægypten for at tale med ledende personer, og at hendes bekendtskaber ikke havde noget imod, at hun besøgte den anholdte præsident.

EU-dom kan gøre SU dyrere

I en dom fra EU-Domstolen i Luxembourg den 18. juli 2013 blev det erklæret ulovligt, at Tyskland havde nægtet to af sine statsborgere mulighed for at tage studiestøtte med til udlandet, fordi de ikke havde boet i Tyskland i mindst tre dage.

Ifølge Politiken for 19. juli 2013 er der delte meninger om, hvad dette betyder. Overskriften hedder »Fagfolk: SU-dom er ingen velfærdsmassakre«, og den bekræftes af ph.d.studerende Henrik Skovgaard-Petersen fra Aarhus Universitet, der er i gang med at undersøge reglerne for SU til studerende i EU.

Ifølge Skovgaard-Petersen skønnede Uddannelsesministeriet i februar 2013, at en anden dom fra EU vil forøge de danske SU-udgifter med cirka 200 millioner kroner. Det er ifølge Skovgaard-Petersen et beskedent beløb i betragtning af, at den samlede SU-støtte er på 17 milliarder.

Venstres ordfører, Mads Rørvig, ser mere pessimistisk på situationen. »Jeg frygter, at det er endnu et skridt på vejen mod at ødelægge det universelle velfærdsystem, vi har i Danmark, siger han til Jyllands-Posten, der den 19. juli bringer hans udtalelser under overskriften »Ydelser er under pres - men de må forsvares«.

Bladet oplyser i øvrigt i artiklen, at EU-Domstolen er kommet med forslag til, hvordan man kan mindske virkningerne af dens domme. Man kan for eksempel gøre støtten afhængig af, at en af forældrene arbejder i landet, eller at støtten skal ydes som et lån, der kun betales tilbage, hvis den pågældende ikke efter uddannelsen vender tilbage og dermed kommer til at betale skat.

Solceller fører ikke til handelskrig

EU-kommissær Karel de Gucht måtte opgive sit ønske om at lægge en straftold på 47 procent på alle solceller fra Kina - noget, der skulle beskytte den trængte europæiske produktion af solceller. Modstanden var for stærk, skrev Financial Times den 31. juli 2013 i artiklen »Karel de Gucht - frustrated and outflanked«.

Modstanden skyldes ikke så meget bekymring over, at solcellerne ville blive dyrere, som at Kina truede med handelskrig. Således fortalte man de tyske bilproducenter, at der ville blive lagt told på deres biler, og franske vinproducenter fik en tilsvarende besked.

Samtidig fik kinesiske producenter af solceller deres forhandlere i EU-landene til at protestere mod, at de skulle betale mere for solcellerne. Det skabte en så stærk modstand i især Tyskland, at Karel de Gucht måtte regne med nederlag ved det møde i Ministerrådet, der skulle afgøre, om tolden på de 47 procent skulle gennemføres for en femårig periode.

Noget har de Gucht dog opnået. For at slippe for tolden er kineserne gået med til, at de kun får en toldfri kvote på solceller med en kapacitet på 7 gigawatt og en pris på mindst 56 cents (knap fire kroner) pr. watt. Det svarer til noget over halvdelen af EU's forbrug.

I 2012 havde de kinesiske solceller en markedsandel på cirka 80 procent, så de Gucht forventer nok, at priserne vil blive lidt højere, end det er i dag.