Danmark på vej ud af EU’s politisamarbejde

Danmark ryger ud af politisamarbejdet Europol, hvis ikke det retslige forbehold laves om. EU-kommissær Malmström siger til NOTAT, at hun venter på besked om den danske strategi
Af Staffan Dahllöf
17. januar 2013

.

25 EU-lande blev i 2011 enige om et direktiv – en fælles lov, som bl.a. fortæller, hvordan menneskehandel skal defineres og straffes.

Storbritannien stod sammen med Danmark på sidelinjen, men briterne har siden hægtet sig på de øvrige 25’s beslutning – og det samme har Danmark gjort, men på sin egen copy-paste-måde.

En dansk lovændring med ganske de samme strafferammer som i direktivet blev nemlig vedtaget af Folketinget i foråret 2012.

I realiteten overhalede Danmark de øvrige 26 lande indenom. Loven gælder allerede, men EU-direktivet træder først i kraft i april 2013.

Ud af Europol

Den ansvarlige kommissær Cecilia Malmström har ikke noget at udsætte på København i denne sag. »Danskerne har været vældigt konstruktive«, siger hun.

»Jeg tror, at med det danske forbehold er der ikke så meget mere, man kan gøre her og nu. Men på et tidspunkt vil der opstå detaljer i lovens gennemførelse«.

En sådan detalje er den danske deltagelse i Europol, det fælles politisamarbejde, som næste år skal gøres til en fuldtonet EU-institution styret af en forordning, der besluttes med kvalificeret flertal. Europol er i dag styret af en konvention – dvs. en mellemstatslig aftale vedtaget i enstemmighed og – i dansk sammenhæng – bekræftet af Folketinget.

Men sådan som det retslige forbehold er udformet, kan Danmark hverken deltage i, eller omfattes af, en flertalsbeslutning om nye regler for Europol.

Ingen dansk strategi

En lille forsmag på, hvad det indebærer, kan komme allerede den 6.-7. december, når EU’s justitsministre skal holde en første orienterende debat om det fremtidige politisamarbejde.

Hvordan Europol skal styres, vil blive et skæringspunkt for det danske retsforbehold, konstaterer kommissæren Cecilia Malmström:

»Ja, det kan blive problematisk. Det er et praktisk spørgsmål, og danskerne har ikke rigtig fremlagt en strategi endnu. Vi er i gang og taler med briterne om det samme og de har en helt anden tilgang. Danskerne må gøre deres holdning klar. Der har været lidt forskellig tale, om man vil have en folkeafstemning eller ej. Det må danskerne finde ud af«.

Wammen melder pas

Men ifølge Europaminister Nicolai Wammen er en dansk afklaring ikke noget, der haster.

»Spørgsmål om Europol må jeg henvise til justitsministeren. På et eller andet tidspunkt skal danskerne spørges om deres holdning til forsvarsforbeholdet og det retlige forbehold, men det har vi ikke planer om at gøre foreløbig«, siger Nicolai Wammen.

Cecilia Malmström svarer næsten lige så diplomatisk: »Der er selvfølgelig en masse indenrigspolitiske aspekter i den sag, som vi i Kommissionen ikke har nogen synspunkter på, men det er klart, at vi gerne vil have danskerne med i arbejdet«.