NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Udviklingsministre får en helt ny og central rolle i dansk og europæisk politik, hvis det går som den danske udviklingsminister Christian Friis Bach håber.
I de senere år er det blevet mere og mere klart, at bistand kun er én blandt mange ting, der påvirker u-landene, og at næsten alle politikker i Danmark og EU – sundhedspolitik, miljø-, transport-, fiskeri- og landbrugspolitik, banktilsyn osv. – får konsekvenser i tredje verden.
Derfor fik Danmark i juni en ny lov om udviklingsbistand, hvor ”politik-ohærens” – altså sammenhæng og koordinering imellem politikområder – er skrevet ind. EU fik en tilsvarende bestemmelse med Lissabon-traktaten, der trådte i kraft den 1. december 2009, og Christian Friis Bach’s folk i Udenrigsministeriet har længe været i gang med at forberede en handlingsplan, som skal tage fat på, hvordan Danmark kan tvinge – eller i hvert fald påvirke – EU til at tage traktatens bestemmelse om udviklingssammenhæng alvorligt.
»Landbrug og handel er de klassiske områder, hvor der i den grad er brug for at skabe sammenhæng mellem vore interne og eksterne politikker.
Og så er der det nye, men meget vigtige område inden for skat, bekæmpelse af illegale kapitaloverførsler og beskatning af naturressourcer (minedrift, råstoffer osv. red.) i verdens fattige lande. Der spiller EU også en rolle, og det kunne være et vigtigt område at tage fat på«.
Mange vil kunne huske Christoffer Guldbrandsens dokumentar i DR om mineselskabet Glencore og de fattige i Zambias kobberdistrikt...
»Glencore er en schweizisk virksomhed, og hovedkvarteret ligger derfor uden for EU. Men eksemplet viser, hvordan vi vil kunne hjælpe verdens fattige lande til at skaffe sig flere skatteindtægter fra det private erhvervsliv, i særdeleshed når det gælder naturressourcer«.
»At vi ikke har gjort det godt nok i EU. Det er derfor, vi sætter ind for at sikre, at det sker. Det er lige præcis det, den danske handlingsplan skal sætte fokus på. Det handler om at komme tidligere ud, hurtigere ud, for at sikre politik-kohærens – altså en sammenhængende politik – på EU-niveau«.
Og hvad betyder det så, at Danmark arbejder på EU-niveau? Hvad er det, vi gør?
»Vi tager spørgsmålet op i Rådet (Ministerrådet. red.). Når der kommer et forslag, så vil vi kræve, at der kommer en ordentlig konsekvensanalyse for udviklingsområdet, og at vi sætter fokus på sammenhæng med udviklingsområdet i handlingsplaner, budgetter osv.
Det har Danmark altid presset på for. Men vi kan gøre det mere systematisk og med større slagkraft«.
Vil du sige, at Danmark kommer til at føre en mere aktivistisk linje i EU end andre lande gør?
»Nej, men det er klart, at Danmark ligger langt fremme«.
»Landbrugspolitikken er jo til diskussion lige nu i forbindelse med budgettet. Det er et godt område at sætte fokus på.
Handelsaftalerne står desværre noget i stampe, men der bliver nogle helt afgørende forhandlinger med en række arabiske lande, og der er hele opfølgningen af Lomé/Cotonou aftalen (Særaftaler for gamle koloniområder, se side 7. red.).
Vi skal have sat nye, globale udviklingsmål. Det er et andet godt eksempel, hvor vi også skal sikre politik-kohærens. Og så er der et regnskabsdirektiv om skattebetalinger«.
Klima?
»Ja, også det«.
Hvad med våbeneksporten?
»Jah – nej, det tror jeg ikke, EU som sådan har noget at gøre med«.
Men hvis der skal være sammenhæng i tingene, må våbeneksport vel også indgå?
»Ja, det kan man bestemt sige. Og vi prøver at få overholdt embargo’er for våbeneksport og våbentransport for at sikre, at våben ikke kommer hen til bestemte områder. Det er jo kohærens inden for våbenområdet, ikke. Men det er ikke mit område«.
»Det, der skal til – når vi laver nye politikområder i EU – er, at vi ikke bare skeler til, hvad EU får ud af det, men også hvordan det påvirker verdens fattige. Det kræver altså analyser, og nogle af dem er temmelig langhårede.
Hvis du f.eks. vil bruge større ressourcer inden for landbrugspolitikken til at skabe miljø og natur – hvordan vil det så påvirke verdens fattige lande? - Måske ville det være en fordel for landmændene, men omvendt vil det måske påvirke verdens fødevareforsyning og derved betyde højere fødevarepriser til skade for de fattige forbrugere i verden.
EU-forslaget om bioethanol har en klimaeffekt og en fattigdomseffekt. Der er en påvirkning af verdens fødevareforsyning, og det kan give problemer rundt omkring i verden. Og så er der samfundsøkonomiske og miljøhensyn involveret i den sag. Det er ikke nemt at regne ud«.
Nye krav til flammehæmmere i EU kan give problemer for virksomheder i tredje verden…?
»Ja, standarder er ved at blive en af de vigtigste handelsbarrierer, som verdens fattige lande støder ind i. Og at vurdere, om disse standarder fastsættes ud fra rimelige sundhedsmæssige eller miljømæssige forskrifter og krav, eller om de fastsættes ud fra konkurrencehensyn, det er en vigtig balance«.
»Ja, det synes jeg. De konklusioner, vi fik igennem om kohærens, bruger vi nu til at føre diskussionen ud i de enkelte modtagerlande. Det er vigtigt, at man inddrager de lokale EU-repræsentationer rundt omkring i verden i en dialog.
Vi har sagt, at dialogen skal være båret mere af viden og knap så meget af politik og interesser. To små sejre, vi har opnået under det danske formandskab er, at dialogen i høj grad flytter ud, så handelsaftalen med Colombia er noget, man ser på i Colombia, og tilsvarende i Cameroun eller Kina, og at man får en stærkere debat ude på delegationen (dvs. EU’s ”ambassade” i landet. red.) om politik-kohærens.
Det har vi sikret. Og vi har arbejdet for, at det skal være mere videns- og faktabaseret, så man kan sikre de enkelte landes egeninteresser«.
»Jo, og vi taler om et Afrika, der indtil for få år siden udgjorde en sørgelig lille del af den samlede handel. Nu spiller handel, investeringer, beskatning, fiskeri og landbrug en langt større rolle. Og derfor kommer politik-kohærens selvfølgelig også til at spille en større rolle.
Det er endnu vigtigere nu end før, at de enkelte politikker hænger sammen«.