Dansk Folkeparti ønsker flere forbehold

”Udmærket”. ”Det vil vi også”.  Sådan lød Dansk Folkepartis første, og hurtige, reaktion på David Camerons tale om Storbritanniens forhold til EU og udsigterne til, at briterne vil tage stilling i en kommende folkeafstemning.

Men hvad er det som Dansk Folkeparti vil kunne vælge fra, og som ikke i forvejen er omfattet af de danske forbehold? Og: Forbereder Dansk Folkeparti sig på en udmeldelseskampagne?

Svaret på det andet spørgsmål er et klart nej. DF ønsker ikke Danmark ud af EU. En udmeldelse er heller ikke de britiske hensigter, mener DF’s formand Kristian Thulesen Dahl:

»Camerons forsøg handler jo om at holde Storbritannien inde i EU. Det kan man se af den meget afdæmpede tyske reaktion. Og jeg mener, at vi skal følge efter i englændernes spor. Men EU-samarbejdet skal hvile på en folkelig opbakning. Her trænger vi til et eftersyn«.

Liste kommer senere

Kristian Thulesen Dahl var i mange år et meget aktivt medlem af Europaudvalget. Her dannede han par med Enhedslistens Keld Albrechtsen. De to sørgede for, at det EU-positive flertal blev holdt til ilden – og at de dengang lukkede møder ikke blev afsluttet alt for tidligt fredag eftermiddag.

Hvad er det, Danmark ikke skal omfattes af?

»Der skal nok komme en liste, bare ikke nu. Hvis jeg nu kommer med et færdigt bud, vil det blokere for den diskussion vi ønsker«.

Men DF’s partiformand giver alligevel nogle mulige eksempler:

»Det er et problem, at arbejdskraftens frie bevægelighed også omfatter lande, hvor lønningerne er meget lavere end i Danmark. I Tyskland har man nu fået begrebet ”working poor”, hvor mennesker i fuldtidsjob ikke kan leve af deres løn, fordi den er blevet presset af folk udefra. Det havde vi jo troet var utænkeligt i Tyskland«.

Andre mener, at de lave tyske lønninger skyldes de tyske arbejdsmarkedsreformer i 2002-2004 (Hartz-reformerne), og ikke arbejdskraft østfra?

»Det er klart, at Hartz-reformerne har haft stor betydning for arbejdsudbuddet i Tyskland og dermed for den lønudvikling, der har været. Når man så oveni lægger presset fra billigere østeuropæisk arbejdskraft – som Tyskland i den grad også har haft inde på livet – har tyskerne været presset fra flere kanter. Sammenlagt har det ført til ”working poor” – en situation, der jo nu har sat gang i en diskussion, om man bør indføre en lovpligtig mindsteløn! Det bliver et af de interessante spørgsmål i forbindelse med det kommende tyske valg«.

Forbeholdene parkeret

»I dag står forbeholdene – mod euro, forsvar, retsligt samarbejde og unionsborgerskab – parkeret, ligesom i venten på, at der nok en dag skal opstå en stemning for at få dem afskaffet«, siger Thulesen Dahl. »Men jeg kan tænke mig en mere varig situation, hvor forbeholdene bliver en permanent del af Danmarks ”EU-pakke”. Med Englands hjælp kan ”undtagelserne” så blive flere«.

Et af de steder, hvor EU skal rulles tilbage, er grænsekontrollen, mener han:

»Det var grotesk, at Kommissionens embedsmænd kom for at kontrollere det skjul, vi ville opføre i Kruså; det var mindre end dem svenskerne har bygget ved Øresundsbroen«.

»Andre områder, jeg kan tænke mig at se på, er fødevarekontrol, måske sundhedsydelser og dyretransporter«.

Afvisningen af Rohde

Samtidig med, at Kristian Thulesen Dahl skitserer en kritisk gennemgang af forholdet til EU over for NOTAT, annoncerer Europaminister Nicolai Wammen, at en fem år gammel politisk aftale om den danske EU-politik mellem fem partier trænger til en genopfriskning.

»Jeg tror nok, vi bliver inviteret med til et første møde, men oplægget er helt klart at få lavet et nyt memorandum mellem de EU-positive partier.

Jeg håber, det betyder, at vi vil kunne bevæge os væk fra ja/nej-debatten. Det ville være meget trist, hvis man ikke en gang ville tage den debat«, siger Kristian Thulesen Dahl.

Han ser flere grunde til, at den debat, han ønsker, vil kunne blive til noget – trods modstand fra andre partier, og han peger især på tre ting:

-    Afsmitningseffekten: Debatten i Storbritannien får, mener han, en afsmittende effekt.

-    Bankunionen: Regeringen vil først tage stilling til en dansk deltagelse i en bank-union, når alle dele er på plads. Men rent juridisk kan Danmark ikke være med i en bankunion med indskydergarantier. Det vil, mener DF, kræve en afskaffelse af euroforbeholdet.

-    Stemningen i de traditionelt EU-venlige borgerlige partier er ikke, hvad den har været. Det er Venstres afvisning af Jens Rohde som spidskandidat til EU-valget et lysende eksempel på, mener Kristian Thulesen Dahl.

Oldboyshold med indflydelse    

Der findes også andre udlægninger af Dansk Folkepartis EU-kurs under Kristian Thulesen Dahl. Nogle mener, at partiet firer på EU-modstanden for at blive regeringsdueligt i en eventuel borgerlig regering...

»Ja, ja, det har jeg hørt. Men så vil jeg henvise til den radikale Niels Helveg Petersen, som, efter at han var gået af som udenrigsminister, fortsatte i Folketinget som almindeligt medlem og mødte fast op i skatteudvalget. Sådan ser jeg på det: Arbejdet i Folketinget er det vigtige politiske arbejde. Vi har ikke været ministre, og vi har ikke den følelse, at fordi vi ikke sidder i bagsædet i en ministerbil, så nytter det ikke noget. Du vil aldrig se Dansk Folkeparti i sådan en rolle, hvor en strategi for at komme til tops styrer politikken«.

Mener du, I har en anden holdning eller sågar en anden moral...?

»Nej, jeg vil ikke beklikke andres motiver, eller gøre mig hellig. Men vi arbejder ikke på samme måde som andre partier, hvor politikken bliver styret af fokusgrupper. Min eneste fokusgruppe er oldboysholdet i Thyregod«.