NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Frankrig er begyndt at interessere sig for kriminalisering af sexkøbskunder. Et lovforslag ligger til behandling i den franske nationalforsamling, og Frankrigs minister for kvinders rettigheder Najat Vallaud-Belkacem besøgte for nylig Sverige for at høre om det svenske 1999-forbud mod købesex. Den franske minister sagde, at hun er blev styrket i sin holdning af besøget:
»Da den svenske lov (om kriminalisering af de prostitueredes kunder) blev vedtaget, var 70 procent af befolkningen modstandere. Kun et par år senere var der et stort positivt flertal for loven. Der findes prostitution i Sverige, men i mindre omfatning end i nabolandene, og menneskehandlen er mindre omfattende. Det er interessante tal, som vi kan lære af«.
Den svenske EU-kommissær Cecilia Malmström ser den franske ministers udtalelser som vand på egen mølle.
»Jeg tror, at alle indser, at vi bliver nødt til at gribe ind over for efterspørgslen, for uden efterspørgsel ikke noget udbud. Det fik vi skrevet ind i direktivet sidste år.
Og i strategien fra i sommer afsætter vi penge til forskning, der skal undersøge forskellige måder at begrænse prostitution på og til formidling af resultaterne. Men det er klart, at Kommissionen ikke kan anbefale den ene eller den anden form for lovgivning«.
Det kunne I vel, hvis I ville?
»Jo, det skulle vi vel kunne... men det ville blive dømt ude, sådan som den politiske situation ser ud nu. Desuden har vi ikke den kompetence på EU-niveau. Det sker jo heller ikke uden debat i Frankrig, hvor ikke kun konservative protesterer imod lovforslaget. Tusindvis af prostituerede har sagt ”Ta’ ikke vores arbejde fra os”«.
Har Cecilie Malmström en mening om det? Det er kun delvis hendes bord. Sager om østeuropæiske firmaer, der sender folk til Vesteuropa under udstationeringsdirektivet, hører ind under hendes ungarske kollega László Andor.
Derimod hører sæsonarbejde under Cecilie Malmström – og hun mener bl.a., at der finder en meget stor udnyttelse sted inden for landbruget.
»Vi sidder i samme korridor og taler med hinanden hele tiden, men vi har ikke etableret en fælles strategi. Dette er stadig ganske separate spørgsmål«, siger hun.
Kan du forestille dig, at arbejdsmarkedsspørgsmål kommer med i den kommende vurdering af strategien mod menneskehandel, som er omtalt i strategiplanen?
»Jeg mener stadig, at man må holde det forhold, at mennesker er underbetalte og har dårlige arbejdsbetingelser – hvilket er frygteligt – ude fra det, at mennesker forhandles og smugles.
Det er to forskellige kategorier af forbrydelser. Det kan godt nok være vanskeligt med den helt nøjagtige forskel, men jeg ønsker ikke at blande arbejdsretslige spørgsmål sammen med menneskehandel. Det tror jeg ikke ville være til gavn for nogle af ofrene«, siger Cecilia Malmström.
»Fra start har der været en positiv stemning og en stor medieinteresse. Det kan jeg også mærke, når jeg træffer unge. Jeg får altid spørgsmål om dette her. Det er et emne, hvor det er let at identificere sig med ofrene – om ofrene så er unge kvinder, børn eller middelalderlige hvide mænd«.
En anden politisk situation for dig end ved asyl- og migrationsspørgsmål?
»Ja, det har været mindre kontroversielt. Der er jo ingen, som er imod det, vi laver. Jeg er kommet meget i Serbien og i Kosovo og kan mærke, hvordan man dér løfter et tabu.
En indenrigsminister tager ud til landsbyerne og støtter med betragtelige beløb. Røde Kors tager rundt og taler med piger. Man skammer sig ikke... jo, man skammer sig, men man prøver ikke på at skjule, at det er serbiske piger, som havner i kløerne på sexslaveriet.
For ti år siden var holdningen, at det sker ikke for os«.