NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
PRESSEKLIP: Efter dom ved EU-domstolen genoptager Parlamentet nu deres gamle praksis med 12 Strasbourg-møder om året. - Kommuner fifler med kontrol af landbrugsstøtten. - Regeringen bruger EU som bussemand.
Parlamentet bøjer sig
Med 494 stemmer mod 147 har EU-Parlamentet vedtaget en mødeplan, der betyder, at der skal holdes 12 møder i Strasbourg i 2013. Det oplyser Politiken onsdag den 14. januar i artiklen »EU-Parlamentet skruer op for rejsecirkus«.
Beslutningen betyder, at Parlamentet har opgivet tanken om at slå to mødeperioder sammen, så medlemmerne og deres dokumenter og medarbejdere kan nøjes med at tage 11 gange til Strasbourg. Det vedtog et flertal i Parlamentet ellers den 9. marts 2011, og det sparede i 2012 Parlamentet for en udgift på mellem 100 og 200 millioner kroner, fortæller Folkebevægelsens medlem i Parlamentet Søren Søndergaard til Politiken. Han var blandt dem, der stemte imod.
Når Parlamentet har taget den nye beslutning, skyldes det en kendelse fra EU-Domstolen i Luxembourg den 13. december 2012.
I denne kendelse fastslog Domstolen direkte, at de 12 årlige mødeperioder i Strasbourg skal være af samme varighed. Dermed imødekom den Frankrig, der altid har kæmpet for Strasbourg som mødested, og som direkte fik dette fastslået i en protokol til Amsterdam-traktaten af 1998. I den står der følgende:
»Europa-Parlamentet har hjemsted i Strasbourg og afholder dér de tolv årlige plenarmøder, herunder også budgetmøderækken. Yderligere plenarmøderækker afholdes i Bruxelles. Europa-Parlamentets udvalg holder deres møder i Bruxelles. Europa-Parlamentets generalsekretariat og dets tjenester er fortsat placeret i Luxembourg.«
Registrerer kommunerne for få overtrædelser?
NaturErhvervsstyrelsen har skrevet til 17 danske kommuner og gjort dem opmærksom på, at de i langt færre tilfælde end andre kommuner har anmeldt landmænd for overtrædelse af miljøreglerne. De beder kommunerne om svar på dette forhold, der i værste fald kan koste den danske stat flere hundrede millioner kroner i bøder til EU. Det oplyser Politiken torsdag den 17. januar 2013 i artiklen »Vi synes, vores landmænd har rigtig godt styr på tingene.«
De 17 kommuner rummer 28 procent af de danske landbrug. Det drejer sig om Assens, Faaborg-Midtfyn, Guldborgsund, Hedensted, Herning, Jammerbugt, Kalundborg, Mariagerfjord, Norddjurs, Nordfyn, Ringkøbing-Skjern, Thisted, Varde, Vejle, Vordingborg, Aabenraa og Aarhus.
Oplysningen har fået Rigsrevisionen til at anbefale, at man placerer ansvaret hos en central myndighed for at sikre en mere ensartet kontrol.
Sagen vil nu blive drøftet på et møde mellem Kommunernes Landsforening og de ansvarlige statslige myndigheder.
Misbruger regeringen EU's krav?
I lederen »Thorning misbruger EU-krav« kritiserer Børsens lederskribent Anders Krab-Johansen torsdag den 17. november.2013 regeringen for at bruge EU-krav som en undskyldning for sin forsigtige økonomiske politik.
Regeringen hævder, at EU kræver, at Danmarks offentlige udgifter ikke må overstige 3 procent af bruttonationalproduktet, og den begrunder det med, at EU-Kommissionen i 2010 kom med en henstilling til Danmark om at undgå en sådan overskridelse.
Men rent faktisk lå Danmark under de 3 procents underskud i både 2009, 2010 og 2011. Kun i 2012 var der et mindre underskud, og det skyldtes udbetalingen af efterlønspenge, oplyser lederen, der mener, at Danmark også i 2013 vil ligge under de 3 procent.
»Der er rum til, at SRSF-regeringen lancerer en vækstorienteret økonomisk politik... Danmark har brug for økonomisk vækst, så virksomhederne igen tør investere og ansætte medarbejdere, forbrugerne forbruge, så lønningerne igen kan stige, og købekraften komme tilbage,« skriver bladet, der slutter med følgende salut:
»Der er ingen grund til, at regeringen flager en begrænsning, som ikke findes.«