Fed fidus at fungere som skattely

EGENNYTTE. Niels Johannesen, lektor ved Økonomisk Institut, Københavns Universitet peger på to åbenlyse fordele for et land ved at fungere som et skattely:

”Man får skabt en finansiel sektor, som bliver større end den ellers ville være, og det medfører en masse højt lønnede jobs.”

Den anden grund er, at selvom selskabsbeskatningen er lav eller helt nede på nul, så kan skatteindtægter alligevel skæppe godt i statskassen, når betalingsstrømmene er store nok.

»Hvis et selskab vil låne af sig selv, så kan det typisk ske via et skuffeselskab i Luxembourg, som formidler pengene fra én del af selskabet til en anden. Den renteforskel, som opstår i Luxembourg, beskattes så dér. Det er en forklaring på, at selv om Luxembourg har en lav selskabsbeskatning, får staten relativt flere indtægter fra selskabsskatter end andre europæiske lande,« forklarer Niels Johannesen.

Historiske grunde, og politiske beslutninger

En stor banksektor og mange små betalinger fra store kapitaloverførsler er en forklaring på hvorfor for eksempel Schweiz, Luxembourg og frem til for nylig Cypern, har været blomstrende skattely-lande, ligesom lilleputlande som Liechtenstein, Monaco, de britiske kanaløer og de mange ø-stater i Vestindien og Stillehavet.

»Men det her område er komplekst, og mange gange er det en situation, som er opstået af forskellige historiske grunde, mere end som et resultat af enkelte beslutninger. Østrig som står vagt om bankhemmeligheden er et eksempel på det,« siger Niels Johannesen.

Letland er muligvis et eksempel på det modsatte; landet gør sig nu bevidst lækker for de russiske rigmænd, som fik brændt nallerne på formueplaceringer i det nu statskrakkede Cypern. Men definitionen af et skattely er ikke krystalklar.

Den britiske selskabståge

At der er flydende grænser for, hvad der opfattes som et skattely, illustreres af den liste, som den danske konsulentvirksomhed Metropol International præsenterer for interesserede kunder med ondt i skatten.

Metropols ”Liste over skattely-lande” omfatter godt 50 lande eller territorier. Her optræder blandt andre EU-landene Bulgarien, Cypern (tilsyneladende ikke opdateret efter krisen i foråret) og Storbritannien.

»Storbritannien er ikke et skattely i traditionel forstand«, siger lektor Niels Johannesen, »men mange af de banker som opererer i skattely er jo britiske banker.«

Desuden er der en forskel mellem det britiske retssystems ”Common law” og det kontinentaleuropæiske retssystems ”Civil law”, som får en skattemæssig betydning.

»Briterne har ikke bankhemmelighed på samme måde som for eksempel Schweiz, men en tilsvarende grad af uigennemsigtighed kan opnås ved hjælp af fonde (eng. ”trusts”), hvorved det formelle ejerskab af en formue overdrages til en fondsbestyrer, typisk en advokat, men den faktiske kontrol med formuen bevares,« siger Niels Johannesen.

Ikke langt fra Washington

Yderligere et eksempel på et, måske uventet, skattely er den amerikanske delstat Delaware.

USA har med Barack Obama som præsident taget førertrøjen i de globale fora, hvor skattely er blevet et stort politisk emne. Det forhindrer dog ikke at Delaware, små 160 km. fra Washington, i skattehenseende fungerer som en amerikansk og en international tropeø.

Delaware var den første af de oprindelige 13 kolonier, som ratificerede den amerikanske forfatning, og er USA’s næstmindste delstat – noget mindre end Sjælland. Delstaten havde ifølge New York Times sidste år kun godt 897.934 indbyggere, men hele 945.326 registrerede virksomheder.

Det giver konsulentselskabet Metropol Internationals salgsmateriale en god forklaring på:

”Delaware opkræver ikke indkomstskat af selskaber, der ikke opererer inden for staten. Delaware er vor anbefaling til selskaber, som ønsker at fremstå som amerikanske. Ca. 85% af USA’s erhvervsliv har enten bank eller selskab i Delaware.”