NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Ifølge EU-Kommissionen var EU i 2011 den største bistandsyder i verden – men det forudsætter, at man med ”EU” mener den samlede bistand fra Unionen og fra de enkelte medlemslande.
Målt på den måde gav EU i alt 396 mia.kr. Det svarede til 55 procent af den samlede bistand globalt, mens USA gav 23 procent og Japan 8 procent.
Men hvis man ikke medregner de direkte indsatser fra medlemslandene, ser billedet anderledes ud: I budgettet for 2011 var der afsat 15,2 mia. kr. til udviklingsbistand i traditionel forstand – plus 7,6 mia. kr. i katastrofehjælp. Altså i alt 22,8 mia. kr.
Hertil kommer dog 16,4 mia. kr. til AVS-landene (Afrika, Vestindien Stille-havet) fra den særlige Europæiske Udviklingsfond, som ikke er en del af EU-budgettet.
Det giver i alt 39,2 mia. kr. – altså kun en tiendedel af det samlede beløb, der gør EU ”størst” på bistandsområdet. Til sammenligning gav Danmark samme år 14,3 mia. kr. i bistand og nødhjælp.
Den danske bistand svarede til 0,7 procent af Danmarks BNI.
EU’s bistand kan også gøres op som 22,8 mia. kr. om året (udviklingssamarbejde + katastrofehjælp), omtrent som bistanden gøres op i den danske finanslov. Det svarer til, at EU som organisation i 2011 gav godt 2 procent af sit budget på i alt 943 mia. kr. til udviklingssamarbejde og katastrofehjælp.
(allene er opgjort i danske kroner efter gældende kurs. Kilde: ”EU Budget 2011 Financial Report” og ”Annual Report 2012 On The European Unions’s Development and External Assistance Policies And Their Implementations In 2011”)
Af de 6 procent til bistands- og udenrigspolitik gik 19,7 milliarder til kandidatlandene, 9,3 milliarder til lande med udsigt til EU-medlemskab (Tyrkiet, Montenegro, Makedonien, Serbien m.fl.)
10,4 milliarder gik til Den Palæstinensiske Selvstyremyndighed plus 15 nabolande mod øst og syd (fra Marokko til Aserbajdsjan).
Dele af disse overførsler kan have karakter af bistand, men hovedformålet er enten udvidelses- eller udenrigspolitiske hensyn.