Hvad laver børserne?

En mulighed er at indrette særlige virksomheder (banker), der modtager overskudsmidler (i form af bankindskud), og låner pengene videre. I det tilfælde er det bankens opgave at sikre sig, at låntagerne kan betale lånet tilbage.

En anden mulighed er at indrette særlige markedspladser, hvor personer og virksomheder med overskud (eller deres repræsentanter) kan mødes med de personer og virksomheder, som har behov for at få tilført finansielle midler, og hvor der samtidig er en vis kontrol med, at modtagerne af de finansielle midler er seriøse. Det er præcist dette, der er opgaven for børser.

Klassiske børser

Indtil 1970’erne og 1980’erne blev børserne organiseret som en slags markedspladser i byerne, hvor man kunne købe og sælge værdipapirer i form af aktier og obligationer. Virksomheder med behov for midler udstedte værdipapirer, der kunne købes af personer eller virksomheder med overskud.

Samtidig var børserne kendetegnet ved, at der skete en håndhævelse af regler, som skulle sikre, at udstederne af værdipapirer havde en vis kvalitet, så køberne ikke tabte deres investerede penge. Købere og sælgere bød på værdipapirerne og de blev solgt til dem, som var villige til at betale den højeste pris (kurs), og som derfor måtte antages at have størst behov for at få placeret deres opsparing.

Elektroniske børser

Børserne har fortsat den samme funktion som tidligere, nemlig at bringe købere og sælgere af værdipapirer sammen under kontrol af regler, som skal beskytte køberne af værdipapirer. Der er dog den forskel fra tidligere, at børserne med meget få undtagelser er elektroniske og udgøres af en IT-platform. Købere og sælgere indlægger bud om køb og salg af værdipapirer til bestemte kurser, og de elektroniske systemer sørger for, at køb og salg netop matcher hinanden til en bestemt kurs.

Der er fortsat kontrol med, at købere og sælgere overholder de regler, som har til formål at beskytte køberne af værdipapirer. Blandt de vigtigste regler er:

(i) udstederne af værdipapirerne skal afgive bestemte oplysninger om virksomhedens forhold, således at investorerne hele tiden kan sikre sig, at de køber til de korrekte kurser, samt (ii) ”insidere”, det vil sige personer med et særligt kendskab til en virksomheds forhold, må ikke handle, da de kan udnytte deres viden til at opnå en ekstra indtjening på bekostning af andre, der ikke har insiderviden.

Digitale trusler

Med IT-teknologiens indtog er børsernes stilling imidlertid blevet vanskeligere. Tidligere var der nemlig to hovedbegrundelser for at handle på børserne. For det første gav børserne en teknisk ramme, et sted, hvor man vidste, at man kunne komme i kontakt med andre, der handlede med samme værdipapirer som én selv, og nogle gode faciliteter for handlen. For det andet gav børserne en juridisk beskyttelse af de handlende.

I dag er den tekniske begrundelse for at handle på børserne reduceret. Det er nemlig blev meget lettere at komme i kontakt med andre, der køber og sælger alle mulige produkter på internettet, herunder værdipapirer. Derfor foregår en stigende del af handlen med værdipapirer i dag udenfor børserne og således udenfor både børsernes kontrol og juraens beskyttelse.