Hvordan får man indflydelse på EU?

Hvordan kan man som borger blive hørt, når man blot er én ud af 500 mio. EU-borgere? Det handler om rettidighed, penge og organisation.
Af Martin Mogensen
4. marts 2013

Har du argumenterne i orden, er formlen enkel, og den består af to tommelfingerregler: Jo tidligere i processen, man påvirker et emne, desto mere indflydelse kan man få. Og jo flere ressourcer i form af tid, penge og legitimitet desto højere kan man råbe, og desto flere ører vil lytte til dig.

Når lovgivningen én gang er formuleret, står der interesser bag hver eneste sætning, og lovgivningen bliver mere og mere fastlåst for hver behandling - i udvalg, i Parlamentet, i Rådet. Jo tidligere man er ude, jo større påvirkning kan man få på de forslag, som senere kan blive til lovgivning.

Derfor forsøger lobbyister og interesseorganisationer at øve indflydelse på EU-systemet igennem flere kanaler og på flere stadier af lovgivningsprocessen. Og det samme skal du.

Dine tre kasketter
For almindelige borgere er det afgørende, hvor stor en indsats, der kræves. Derfor modellen på næste side, som grundlæggende siger tre ting:

Du kan optræde som borger, f.eks. ved valg til EU-Parlamentet. Det giver en vis indflydelse.
Du kan forsøge at påvirke en organisation, du er medlem af. Det giver bedre muligheder for at kunne påvirke med den ekspertise og de ressourcer, der skal til.

Din fagforening har formentlig en EU-ekspert. Det samme gælder din brancheforening, hvis du er selvstændig erhvervsdrivende.

Hvis du er medlem af en miljøorganisation har de helt sikkert en person, der følger med i EU-regler. Selv den sportsklub, du måske er medlem af, har på organisationsniveau en EU-ekspertise.

Kan du få en organisation til at føre din sag, er du allerede langt. Men skal man have virkelig indflydelse i EU, er man nødt til at have organisationer fra flere lande bag sig.

Krydsets magt
Som almindelig borger starter påvirkningen af EU i stemmeboksen på valgdagen. Dels når man stemmer om, hvem der skal danne regering, dels når man hvert femte år får mulighed for at sammensætte det danske hold af EU-parlamentarikere.

For hver stemme afgivet vil vægten i Parlamentets plenarsal veje tungere til den ene eller anden politiske side. Derfor er den enkeltes stemmeafgivelse første skridt på vejen mod at præge den europæiske politik i EU i den retning, man ønsker.

Nogle mærkesager er bundet op på de store politiske skillelinjer i EU mellem "Rød blok" og "Blå blok", andre hænger sammen med, om man er EU-skeptisk eller EU-positiv.

Afhængig af din mærkesag kan det gøre en stor forskel om din EU-parlamentariker arbejder for eller imod din mærkesag i EU-Parlamentet.

Borgerinitiativ
Med Lissabon-traktaten (2009) blev det
muligt for EU's borgere at opfordre Europa-
Kommissionen til at stille et bestemt lovforslag via "Borgerinitiativet".

Borgerinitiativet kræver, at 1 mio. EU-borgere fra en fjerdedel af EU's medlemslande underskriver et forslag, som herefter sendes til Kommissionen. Underskrifterne forpligter ikke Kommissionen til noget.

Omvendt kan det være svært for Kommissionen at ignorere et sådant initiativ. (Mere om borgerinitiativet side 15)

Store organisationer inviteres med af EU
En anden vej at gå kunne være at samle sig i en organisation. Jo flere mennesker man står samlet om en sag, desto lettere kan man komme til orde i systemet.

Mange organisationer er allerede repræsenteret i EU og har kontorer i Bruxelles.
Blandt de større og mere indflydelsesrige organisationer er bl.a. både fagforeninger, branche- og industriforeninger, kommunale og regionale myndigheder og kendte interesseorganisationer som eksempelvis Greenpeace.

Når man først har organiseret sig i større, tværnationale sammenslutninger er EU-systemet mere lydhør over for den ekspertise og viden, man repræsenterer. Man har en form for legitimitet.

Kommissionen inviterer f.eks. organisationer og foreninger, der har opnået en vis status, ind til offentlige høringer, når de går i gang med at udarbejde nye lovforslag.

Derudover kan man blive inviteret ind i EU-Parlamentet, hvor man kan indgå i deres udvalgsarbejde og levere viden og ekspertise til EU-parlamentarikerne.

Det kræver meget tid og mange ressourcer at opnå indflydelse igennem en organisation, men når du først har markeret dig og fundet fodfæste i EU-systemet, vil du have mulighed for at fremme dine mærkesager og påvirke resultaterne af EU's lovgivning.

Faste pladser
Nogle af de større organisationer har en fast plads i EU-systemet. Ud over Kommissionens offentlige høringer har EU nemlig oprettet to faste høringsorganer, som er blevet en del af systemet: Alle forslag fra Kommissionen bliver sendt til høring i henholdsvis Regionsudvalget og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (ØSU).

I Det Økonomiske og Sociale Udvalg sidder der store danske organisationer som Dansk Industri, Dansk Arbejdsgiverforening, LO, Forbrugerrådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Landbrugsrådet.
I Regionsudvalget sidder Kommunernes Landsforening og Danske Regioner.

... eller du kan gå via det danske system
Nogle organisationer og eksperter får muligheden for at komme til orde, når Folketinget behandler europæisk lovgivning.

I Folketinget er det Europaudvalgets 29 medlemmer, der giver mandat til de danske ministre, når de tager til møder i EU's Ministerråd. Før det, inviterer udvalget til tider til ekspertmøder og høringer, hvor man har mulighed for at fremlægge sin sag, hvis udvalget finder det relevant.

Den danske regering har også en række andre formelle fora, hvor de enkelte styrelser, ministerier, men også større interesseorganisationer har mulighed for at debattere EU's lovforslag.

Udenrigsministeriet har nedsat 32 EU-specialudvalg, der behandler alle områder af den europæiske politik. Her bliver større organisationer og foreninger inviteret ind til at komme med deres inputs til den officielle danske holdning.

Det betyder f.eks., at Greenpeace og Landbrug og Fødevarer bliver inviteret ind i de relevante specialudvalg, når Danmarks holdning til energi- og klimapolitikken skal fastlægges inden møderne i Bruxelles.

Men selvom det er nærliggende at lægge vejen omkring Christiansborg, er det ikke altid den bedste vej at gå, hvis man vil forsøge at påvirke europæiske sager.
Den danske holdning til en sag har typisk været til høring blandt interesseorganisationerne på et meget tidligt tidspunkt, så alle positioner for længst er fastlagt.

Det er netop derfor, de fleste store interesseorganisationer og internationale lobbyvirksomheder har deres kontorer så tæt på EU-institutionernes bygninger som muligt:
Hvis man gerne vil have størst mulig indflydelse, handler det om at være med fra starten og følge op så tæt på EU's mange politikere og embedsmænd som muligt.

Martin Mogensen er cand.scient.pol med speciale i EU og EU-Parlamentet. Tidligere ansat på KL's EU-kontor i Bruxelles.