Jordbæravleren, motorvejen og det hemmelige udvalg

Eller hvordan Udvalget for Andragende bøjede sig.
Af Af Andreas Marckmann og Filip Schwartz Kirkegaard
13. april 2013

For fire år siden træder Torkild Todsen for første gang i sit liv ind i EU-Parlamentet i Bruxelles. Bæravlsrådgiveren er her for at stoppe en motorvej. Kort efter står han foran mikrofonen i ”det hemmelige udvalg” – Udvalget for Andragender, der er det mindst kendte af alle udvalg i Parlamentet.

Udvalget tager borgersager op og kan bringe dem videre til Kommissionen. Et ”andragende” ville nogle måske kalde ”en klage”. Udvalget kigger på, om EU-reglerne er brudt. De lytter til Torkild Todsen, fordi han og en gruppe borgere i Danmarks Naturfredningsforening (DN) mener, den nye motorvej ved Sønderborg truer sjældne padder og fugleliv.

Regeringen har pligt iflg. EU-reglerne til at undersøge, hvordan vejen påvirker miljøet – en såkaldt VVM-redegørelse. Men Torkild Todsen mener bl.a. ikke, de har taget højde for, at motorvejens negative effekt skal lægges sammen med den effekt, to andre veje har. De tre veje indrammer så at sige et fredet naturområde.

Året forinden, i 2008, er det lykkedes DN at få Kommissionen til at åbne en ”sag” over for den danske regering. Regeringen svarer, at der er taget højde for naturen med næsten 200 vandhuller, hegn og paddepassager – bevoksning, som ”fører” padder over vejen.

Kommissionen var tilfreds og lagde sagen ned. Men det var Torkild Todsen og hans lille gruppe naturvenner ikke.

»Regeringen har ikke gjort det, den skulle. Plus, at man har bedraget Kommissionen«, mente Todsen.

Han fik faktisk Udvalget for Andragender til at henvende sig til Kommissionen for at få sagen genotaget. Men den er siden blevet afvist. Udvalget kan ikke kræve handling, kun anbefale det.

Auken

Margrete Auken er medlem af Parlamentets ”klageudvalg”. Hun forklarer, at for at hun vil støtte en sag, skal det være noget, hun sympatiserer med, og som der er substans i. Men det hjælper også at lægge et vedholdende pres ved at sende mails og ringe, når der er ny udvikling i sagen. »De, der plager, vinder altid«, siger hun med et smil.

Motorvejen vandt

Men Torkild Todsen mener ikke, Udvalget for Andragender har magt nok. Selv om hans sag blev genoptaget, fylder motorvejen i år ét år.

»De kan ikke andet end at gøre Kommissionen opmærksomme på nogle oplysninger. De kan ikke tvinge,« siger han.

Nationalstaten har han ikke tiltro til. Når først regering og Folketing har besluttet sig for at lægge en vej et sted, så er det svært for borgerne at ændre på det.

»Så lukker de bare øjnene«, siger han, »og at der er en eller anden dum borger, der bliver ved med at klage, det er de jo nok ligeglade med«. 