Økonomer kritiserer bankunion

I Jyllands-Posten for 9. februar 2013 advarer professor Caspar Rose fra CBS mod EU's bankunion, som han ikke mener, at Danmark skal tilslutte sig. Det siger han i artiklen »Finansrådet: Danske banker skal med i bankunionen, men...« 

»Danmark er gået foran på egen hånd og har et udmærket tilsyn. Vi har ikke så mange store banker, der kan udgøre et decideret fareproblem. Vi er ikke i samme situation som mange andre lande,« siger han og advarer mod at slutte sig til bankunionen.

»Et fælles tilsyn er ikke nødvendigvis bedre end de nationale informationer, som Danmark eventuelt kan sende og modtage, og det danske tilsyn har altså first hand-erfaringer herhjemme. ECB's tilsyn bliver mere bureaukratisk og langsommere agerende... Der vil ikke være en vinding i at gå med i bankunionen.
 
I modsætning til Caspar Rose går kontorchef i Finansrådet Birgittte Bundgaard Madsen principielt ind for, at vi skal være med i bankunionen, men hun siger dog, at man skal se på hele pakken, og at man skal have styr på problemerne i Sydeuropa.
 
I en anden artikel samme dag »Europas redningsmand« siger direktør i Den Europæiske Centralbank Peter Praet, at Danmark godt kan klare sig uden at være med i Bankunionen. »Det er ikke af essentiel nødvendighed for Danmark at være med i det fælles banktilsyn,« siger han og tilføjer, at det danske finanstilsyn klart er i den bedste halvdel.
 
Til gengæld mener Peter Praet, at det er nødvendigt for euroområdets medlemmer at være med i det fælles banktilsyn. Hvis man har en fælles valuta, er man nødt til også at have et fælles banktilsyn og en virkelig stærk krisehåndtering, siger han.
 
Folketinget får for få EU-dokumenter 
En undersøgelse har vist, at danske politikere ikke får nær så mange EU-dokumenter at se som andre landes parlamenter. Det har skabt vrede i Folketingets Europaudvalg, oplyser Jyllands-Posten fredag den 8. februar 2013 i artiklen »Folketinget vil se EU-dokumenter«.
 
»Europaudvalget finder det uholdbart, at udvalget ikke har samme adgang til dokumenter vedrørende Ministerrådets arbejde, som andre regeringer stiller til rådighed for deres nationale parlamenter. Det gælder særligt, når vi i Danmark tillægger den parlamentariske kontrol med EU's beslutningsproces, herunder regeringens ageren i EU-anliggender så stor betydning,« står der i et brev, som udalget har sendt til regeringen.
 
»Det viser sig, at det danske folketing slet ikke har samme adgang som andre lande. Vi bryster os af at være åbne, men eksempelvis har både Tyskland og Litauen bedre adgang end os,« siger Europaudvalgets formand, Eva Kjer Hansen fra Venstre, til bladet.
 
EU regler kan skade sundheden
I et indlæg i Politiken fredag den 8. februar 2013 »Sundhedsanprisninger kan gøre os endnu mere usunde«, kritiserer professorerne Morten Østergaard og Bente Klarlund Pedersen de EU-regler, der gør det lovligt for producenter af fødevarer at fremhæve vitaminer, mineraler, fedtsyrer og lignende i reklamen for deres produkter.
 
De to professorer, der er henholdsvis formand og næstformand i Vidensråd for Forebyggelse, siger, at de er alvorligt bekymrede for, at disse muligheder vil skabe usikkerhed om, hvad der udgør en sund og varieret kost.
 
»Hvis vi forføres til at fylde indkøbskurven med varer, der lover at sænke kolesterol eller giver mere energi, er der en risiko for, at vi glemmer det, som vi i virkeligheden har brug for - en kost, der i sin helhed er rig på frugt, grønt, fisk, magert kød og fuldkorn...
 
»Det er absurd, at en sampak af kiks og ost og hvinende søde yoghurtprodukter kan sælges som et sundt mellemmåltid til børn, når vi ved, at de fleste børn får for meget sukker, og at børnefedme er et stort problem. Desværre er der på nuværende tidspunkt ikke en klar definition af, hvilke fødevarer, der må være en sundhedsanprisning, og det udnytter fødevareproducenterne i deres markedsføring af usunde produkter,« siger de og tilføjer, at et for stort indtag af vitaminer og stoffer ud over det dagligt anbefalede kan være sundhedsfarligt.
 
EU-patent kan true små virksomheder 
På »Ingeniøren«s hjemmeside www.ing.dk advarer en sagkyndig dommer ved Sø- og Handelsretten Ejvind Christiansen imod den europæiske patentdomstol. Det kunne læses mandag den 11. februar 2013 under overskriften »Bølge af patentsager truer danske virksomheder«.
 
Ejvind Christiansen frygter, at især mindre virksomheder vil komme i klemme, når den nye EU-patentdomstol træder i kraft. De er jo i modsætning til de store virksomheder ikke gearet til retssager, siger han, og tilføjer, at der med det nuværende udkast til regelsæt er »lagt op til en praksis, som kommer til at kræve veltrænede juridiske muskler, hvis man ønsker en fair rettergang«.
 
Problemet er, at patentretssagerne ifølge udkastet ikke må tage mere end ét år, og at den sagsøgte kun har tre måneder til at fremlægge beviser for sin uskyld. Og det kan være noget nær en umulig opgave. Specielt fordi den sagsøgte ikke får mulighed for at styrke sit forsvar med flere argumenter eller beviser, når retssagen først er skudt i gang. Den, der sagsøger, har derimod al den tid, han har brug for.

»I praksis vil det betyde, at danske virksomheder må forberede sig på at blive sagsøgt, inden de overhovedet er anklaget for noget,« siger Ejvind Christiansen, der tilføjer, at der ofte bliver tildelt patent på opfindelser, som ikke opfylder kravene ved nærmere eftersyn.
 
Denne oplysning bekræftes af Jens Schovsbo, der er forsker i immaterialret ved Københavns Universitet. Han frygter, at billigere patenter vil føre til flere ansøgninger og derfor et øget pres på godkendelsen af deres kvalitet.